Se emne

Hvem er her? 1 gæst(er)
 Udskriv emne
Nu er Ong blevet dansk statsborger
thai
#1 Udskriv indlæg
Skrevet d. 20-03-2022 12:42
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 3431
Tilmeldt: 03.07.09
 Status: Offline




Den 7-årige pige Ong stod til at blive udvist uden sin mor og søster. 10 år senere har hun fået tildelt statsborgerskab.

I 2011 var Ong kun 7 år.

Dengang stod den lille pige til at blive udvist, fordi Udlændingeservice to gange havde givet afslag på familiens ønske om familiesammenføring.

Ongs mor, der er dansk gift, og den 7-åriges storesøster måtte gerne blive i Danmark, men Udlændinge-service afviste dengang, at den 7-årige pige kunne blive vellykket integreret i Danmark.

- Dengang fattede jeg ikke særligt meget, men i dag kan jeg se, det var meget ekstremt, at jeg skulle sendes tilbage til Thailand uden mine forældre, fortæller Ong.

Kort inden udvisningen skulle effektueres, satte daværende justitsminister, Morten Bødskov, sagen i bero nogle uger, så Ong foreløbigt kunne blive i Danmark, indtil sagen var færdigbehandlet.

Nogle måneder senere gav en ny udlændingeaftale bedre muligheder for familiesammenføringer, og sagen endte med, at Ong kunne blive hos sin familie i Danmark.

Nu, 10 år efter, var Ong tæt på at komme i klemme igen.

Moderen op til statsborgerskabsprøven

Moderen, Wila Nielsen, forsøgte i 2017 første gang at bestå statsborgerskabsprøven.

Dengang dumpede hun.

Det var dog vigtigt for hende at bestå af hensyn til datteren, for Ongs visum ville udløbe, når hun blev 18, hvis ikke moderen havde bestået prøven og fået papir på det inden.

- Jeg bestod prøven i 2019, men så blev det lukket ned på grund af corona, og der gik længere og længere tid, inden ceremonien kunne afholdes, og jeg kunne dermed få papir på mit statsborgerskab, fortæller Wila S. Nielsen.

Og da Ong fylder 18 år den 18. maj i år, hastede det pludseligt med at få papir på, at testen var bestået.

Nu slipper Ong for selv at skulle kæmpe sig gennem prøven, når hun fylder 18 til maj.

- Det betyder, jeg kan leve mere normalt uden at skulle tænke på at søge visum, siger den 17-årige gymnasieelev.

Læs nærmere her:»TV MidtVest
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
Gå til debat:
 

Lignende tråde

Emne Forum Svar Nyeste indlæg
Senator, ulandsarbejder, dansk ambassadørfrue, arkæolog. Alt det andet 8 10-01-2024 13:22
IKC – Internationalt Kristent Center (Gratis dansk-undervisning i København) Alt det andet 1 07-01-2024 18:13
Dansk familie på hospitalet efter frontalkollision Nyheder fra Phuket 2 11-12-2023 16:26
Dansk-thailandsk skuespiller vinder sag Nyheder på dansk 1 26-10-2023 03:13
Dansk-thailandske Anntonia Porsild kåret som Miss Universe Thailand 2023 Central Thailand 4 20-08-2023 21:06

Alt indhold på denne side er Copyright @ copy 2009 Thai DK Debat Forum Alle rettigheder forbeholdes Siden er optimeret til 1024 * 768
Powered by PHP-Fusion copyright © 2002 - 2024 by Nick Jones.
Released as free software without warranties under GNU Affero GPL v3.
Siden dannet på: 0.22 sekunder | 99,085,018 Unikke besøg | jQ Blog