Anholdte i Thailand: Nægter at snakke med politiet
To unge danske mænd er tilbageholdt for gruppevoldtægt i Chiang Mai. Politiet leder efter en tredje
De har nægtet sig skyldige i gruppevoldtægt af en 23-årig hollandsk turist, men derudover er munden lukket på to danske mænd, der lige nu bliver tilbageholdt i Chiang Mai i Thailand.
De to mænd, der ifølge thailandske medier er 19 år gamle, blev anholdt tirsdag. Siden har de nægtet at udtale sig til politiet, skriver Pattaya Daily News.
Den danske ambassade i Thailand yder konsulentbistand til de unge mænd, men hverken ambassaden eller Udenrigsministeriet vil komme nærmere ind på tilbageholdelsen af de to danskere.
De er mistænkt for, sammen med en tredje mand, at have gruppevoldtaget en 23-årig hollandsk kvinde, som den ene af de unge mænd mødte i byen.
Ifølge thailandske medier har kvinden forklaret, at hun drak sig fuld sammen med den 19-årige på en bar og tog med ham hjem.
Her stødte to andre mænd til, og sammen voldtog de tre mænd den 23-årige kvinde, lyder hendes forklaring. Efterfølgende besvimede hun, og da hun vågnede, var de tre mænd ikke længere i værelset.
Hun anmeldte episoden til politiet om morgenen den 25. februar. Det var angiveligt sket kort forinden.
De to mænd er sigtet for vold og voldtægt.
kilde ekstrabladet
læs også
Danish tourists charged with rape in Thailand released on bail
Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer.
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.
Vurderinger
Du skal være registreret bruger for at kunne vurdere.
Log ind eller meld dig til.
Ingen vurderinger endnu.
|