Se emne

Hvem er her? 1 gæst(er)
 Udskriv emne
Flypassagerer står til økonomisk lussing
thai
#1 Udskriv indlæg
Skrevet d. 21-05-2025 13:39
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 3489
Tilmeldt: 03.07.09
 Status: Offline

Flypassagerer står til økonomisk lussing

EU-udspil om flypassagerrettigheder vil koste europæiske flypassagerer 16 milliarder kroner i mistet kompensation ved forsinkelser. Det viser beregning fra Forbrugerrådet Tænk, der samtidig advarer om, at Ministerrådet lægger op til at hastebehandle forringelserne og køre de folkevalgte EU-parlamentarikere ud på et sidespor.

En revision af flypassagerernes rettigheder er ved at blive forhandlet i EU, og med støtte fra den danske regering lægges der op til en markant forringelse af passagerernes ret til kompensation ved forsinkelser.

I dag har flypassagerer ret til en økonomisk kompensation, hvis flyet er forsinket over 3 timer. I EU-Kommissionens oprindelige udspil lægger man op til at forlænge den grænse til henholdsvis 5, 9 og 12 timer alt efter distancen for flyrejsen.

Ifølge analysebureaet Lennoc vil det fratage 85 procent af de europæiske flypassagerers ret til kompensation på grund af forsinkelser.

Beregninger fra Forbrugerrådet Tænk viser, at flypassagerer i Europa dermed årligt vil gå glip af knap 16 milliarder kroner i mistet kompensation. For passagerer der flyver til og fra Danmark drejer det sig om cirka 277 millioner kroner hvert år.

Direktør i Forbrugerrådet Tænk, Winni Grosbøll, udtaler:

"Hvis EU-kommissionens udspil bliver til virkelighed, vil det betyde, at du som flypassager kan sidde strandet i en lufthavn en halv dag uden at få en øre i kompensation. Det er en voldsom forringelse af passagerrettighederne. I forbrugerrådet Tænk har vi længe arbejdet for bedre passagerrettigheder, men EU går nu den stik modsatte vej. De lægger op til at tage knap 16 milliarder af forbrugernes retmæssige penge og forære til flyselskaberne. "Den danske regering deltager i forhandlingerne i EU med mandat fra Folketinget til at bakke op om forringelser af flypassagerernes rettigheder.


EU haster forringelser uden om parlamentet

EU's ministerråd lægger op til at hastebehandle revisionen ved at afslutte førstebehandlingen uden at inddrage Europa- Parlamentets holdning til lovforslaget.

Den 29. april 2025 sendte forkvinden i transportudvalget i Europa-Parlamentet, Elissavet Vozemberg-Vrionidi, et brev til Ministerrådets formand, Dariusz Klimczak, hvor hun på det skarpeste opfordrede Ministerrådet til at holde fast i den normale proces, så parlamentet får indflydelse på revisionen af passagerrettighederne på samme måde som i andre sager.

Winni Grosbøll udtaler:

"EU står altså til at tage mange milliarder kroner fra forbrugerne og give til flyselskaberne uden at inddrage vores folkevalgte ordentligt. Vi har brug for en ordentlig og afbalanceret lovgivning om flypassagerernes rettigheder, og vi opfordrer derfor den danske regering med transportministeren, samt de danske europaparlamentarikere til at komme på banen her, så det ikke ender med, at forbrugernes rettigheder forringes drastisk i både stilhed og hastværk. "

Kilde: »Forbrugerrådet Tænk
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
Gå til debat:
 

Lignende tråde

Emne Forum Svar Nyeste indlæg
Min mor giftede sig hundrede procent for at få økonomisk sikkerhed Hele Thailand 3 20-10-2023 13:31
Står på verdens højeste bygning Flyselskaber 1 21-01-2022 12:00
450.000 lejligheder står tomme i Thailand Nyheder på dansk 1 27-05-2019 11:02
Kone står til udvisning Nyheder på dansk 2 16-06-2017 21:08
Thai Airways ude af økonomisk turbulens Flyselskaber 1 13-09-2016 11:47

Alt indhold på denne side er Copyright @ copy 2009 Thai DK Debat Forum Alle rettigheder forbeholdes Siden er optimeret til 1024 * 768
Powered by PHP-Fusion copyright © 2002 - 2025 by Nick Jones.
Released as free software without warranties under GNU Affero GPL v3.
Siden dannet på: 0.29 sekunder | 128,475,791 Unikke besøg | jQ Blog