---

15.12.2009
God morgen dagbog.

ÆV ÆV ÆV sikke en møgdag, fik ringet til min læge for at høre hvad vi kunne gøre ved mit medicin problem. Selv om vi som sagt har kendt hinanden i 20 år, måtte de efter at have undersøgt sagen desværre sige nej til mig. Som Freja ganske rigtig skrev har man ikke lov til at bruge sundhedssystemet når man er flyttet fra Danmark, så jeg kan se frem til et mareridt om en måneds tid.

Jeg er sikker på alle har set en alkoholiker eller en narkoman der ikke har fået deres sprut eller stoffer, ryste som en sindssyg med et vildt udtryk i øjnene. Noget i den stil venter mig når den sidste pille er taget, rysteture, svedeture, fryseture, uro i kroppen som vokseværk, søvnløse nætter indtil kroppen vænner sig til ikke mere at få det den er vant til, og en knaldende hovedpine. Bare tanken gav mig en søvnløs nat fordi jeg har været der før, dengang gjorde jeg det bevidst og var super glad for at slippe for giften, og kunne dengang undvære den!!

Men det kostede 2 uger med ovenstående helvede ÆV ÆV ÆV noget l....

Nå livet går jo videre, som på vejene er der bump, huller og forhindringer man skal prøve at styre uden om eller komme så godt igennem som muligt. Så jeg må tage den til den tid og håbe det bedste og frygte det værste.

Men intet er jo som bekendt så skidt at det ikke er godt for noget, så i frustration og som terapi gjorde jeg 'min' strand ren. Sådan så den ud inden jeg startede (Puha)



Men nu er den renset for alt det skrammel der lå der, 3 timer gik der mens jeg gik og tænkte over hvad jeg kunne gøre. Men jeg fandt ingen løsning, måske kommer den senere !!

Med mine poser under øjnene klaskende mod knæene gik jeg min morgentur og blev beroliget lidt, jeg har vist jer 1 solopgang og skal nok spare jer for en til (måske):-) Men denne morgen syntes jeg den var helt fantastisk, selv om jeg har set mange efterhånden brillerede denne med at være og hold godt fast, utrolig smuk. Jeg ved godt at mænd ikke går rundt og siger de ord, men jeg har jo lovet at jer at være ærlig, og sådan tænker jeg når det er ekstraordinært flot.

I morges var himmelen som en farvelade af pastelfarver, selv om jeg er farveblind kunne jeg sagtens se at der var omkring 100 forskellige orange eller lyserøde nuancer (tror jeg nok). En fiskerbåd på tyvefiskeri fiskede med trawl kun 200 meter fra stranden og en supertanker gled langsomt forbi i horisonten, sikkert på vej til de store gasfelter der ligger syd for Samui. Det gav dog lige et lille stik fordi denne supertanker mindede mig om at der er meget kort tid til Amerikanerne begynder at bore efter olie ved Ko Tao. Selv om alle protesterer, er kræfterne bag for store for almindelige mennesker, og som en selvfølge skal boreriggen placeres midt i et yngleområde for makrel som er en meget vigtig del af livet i havet og en stor indtægtskilde for fiskerne.

Men nu er det overskyet og ser ud som om det holder hele dagen, så jeg har besluttet at køre en tur til Wat Kunaram for at få lidt åndelig hjælp og støtte. Det er et tempel der ligger mellem Hua Thanon og Nathon, ca 5 kilometer fra Hua Thanon. Her sidder der en mumificeret munk i et stort glasbur, før sad han i en lille tilbygning men har nu fået en fornem hædersplads i et meget stort Wat. Historien fortæller at denne munk der var meget gammel vidste at han var ved at dø, så han holdt op med at spise og drikke og satte sig i lotus stilling.



Sådan sidder han stadig næsten helt intakt, dog har man givet ham et par Rayban solbriller på for at skjule de tomme øjenhuler :-) Meget sært at se på men samtidig meget interessant, og bag ved templet ligger der en skole som er interessant at se på. Undervisningen ligner i hvert til fald ikke noget jeg har set før, eller rettere hørt før. Nå men her i templet sidder der en munk der fremsige nogle bønner og give dig et hvidt bomuldarmbånd på, det skulle beskytte dig i 4 dage fra det kommer på og give dig åndelig hjælp. Så folk med flyskræk kommer her inden de flyver hjem igen, og så vidt jeg har hørt virker det :-O

Dagens bekendelser er slut for i dag, jeg er ved at skvatte sammen af træthed og tager nok en lille lur inden mit nye gardin kommer. Jeg bor 30 meter fra vandet og er meget udsat når vinden kommer fra vandsiden, og det gør den altid i regntiden. Så for at undgå at alt blæser omkuld indendørs som er sket flere gange, ofrede jeg 2000 Baht på et gennemsigtigt plastik gardin som i ser mange steder herude, det bliver brugt på restauranter og forretninger i regntiden, jeg kan desværre ikke forklare det bedre!!

Til sidst har jeg en lille bøn, er der ikke nogen bosiddende i Thailand der har lyst til at fortælle lidt om deres liv eller fortælle om oplevelser de har haft?? Koh Samui er ikke så stor, så for ikke at løbe tør for historier kunne Dagbogen godt bruge lidt assistance!!

God dag til alle.

Med Venlig Hilsen

Pensionisten.

P.S. Begravelsen den 09.12 er opdateret med billeder.