Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Dirv. Nyheder på dansk fra Thailand

Oprettet af thai d. 21-06-2024 12:25
#4

Slut prut for populære chilinudler

Færdige nudelretter, der bliver markedsført som ekstremt stærke, må ikke længere sælges, fordi forbrugerne og især børn risikerer akut forgiftning. Produkterne sælges under navnene Samyang Buldak 3 x Spicy & Hot Chicken, Samyang Buldak 2 x Spicy & Hot Chicken og Samyang Buldak Hot Chicken Stew.

”Kan du spise en stærk omgang nudelsuppe?” Sådan udfordrer børn og unge hinanden på bl.a. TikTok og Instagram. Udfordringen består i at tåle suppens høje indhold af capsaicin fra chilifugter. Capsaicinindholdet er dog så højt, at det kan udgøre en sundhedsfare. I Tyskland har flere børn været indlagt med forgiftninger, efter at de er blevet udfordret til at spise stærke chilichips.

- Chili i store mængder udgør en risiko for især børn og svagelige voksne. Mulige symptomer er bl.a. svie og ubehag, kvalme, opkastning og forhøjet blodtryk. Derfor stiller vi nu krav om, at butikkerne fjerner produkterne fra deres hylder, siger enhedschef Henrik Dammand Nielsen, Fødevarestyrelsen.

Det var en forundret forbruger, som spurgte Fødevarestyrelsen, om det kunne være lovligt at sælge de røde og lyserøde Samyang Buldak-nudler i Danmark. DTU Fødevareinstituttet har nu vurderet produkterne, og konklusionen er, at nudelpakkerne er sundhedsskadelige.

- Mængden af stærk chili er endnu højere i de undersøgte nudler, end i chilichips som tidligere har ført til forgiftningsskader blandt børn i Tyskland. Derfor er det er vigtigt, at forældre er opmærksomme på de ekstreme nudelvarianter og undgår dem, siger Henrik Dammand Nielsen.

De tilbagekaldte nudelprodukter er Buldak Samyang 3 x Spicy & Hot Chicken, Buldak Samyang 2 x Spicy & Hot Chicken og Buldak Samyang Hot Chicken Stew. Produkter, der er tilbagekaldt, må ikke sælges, og Fødevarestyrelsen opfordrer forbrugere til at kassere eller returnere dem til forhandleren.

Kilde: Fødevarestyrelsen https://foedevare...estyrelsen


,

.

Ingen er blevet forgiftet

En dansk importør kun hovedrysten til overs for Fødevarestyrelsens beslutning om at tilbagekalde og forbyde salg af nudlerne.

- Det kommer som et chok for os, at der pludselig kommer den her vurdering, siger Stefan Leth Elbæk, der er vicedirektør i virksomheden Janax.

I runde tal sælger Janax omkring 100.000 pakker Samyang-nudler om måneden på det danske marked. Tallet dækket alle smagsvarianter.

Stefan Leth Elbæk er særligt uforstående overfor, at Fødevarestyrelsen har valgt at forbyde salg af produktet, uden at der er registreret et eneste tilfælde i Danmark, hvor nogen er blevet forgiftet af at have spist nudlerne. Og uden at der er foretaget målinger af produktets indhold.

- Det er et usagligt grundlag, siger Stefan Leth Elbæk.

Fødevarestyrelsen har forud for forbuddet fået lavet en rapport af DTU med en vurdering af sundhedsrisikoen ved produkterne.

Grunden til, at nudlerne er blevet undersøgt, er ikke, at nogen faktisk er blevet forgiftet, men skyldes ifølge styrelsen en henvendelse fra en borger, der har undret sig over, at det var lovligt at sælge produkterne i Danmark.

Ifølge Fødevarestyrelsen udgør nudlerne en risiko - særligt for børn og svagelige voksne.

Læs nærmere her: Ingen er blevet forgiftet (DR) https://www.dr.dk...t-grundlag