Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Thailandsk arbejdskraft udnyttes i Danmark

Oprettet af thai d. 08-09-2023 05:36
#1

Kiin Kiin har haft en muldvarp på besøg



TV 2 har talt med flere end 70 nuværende og tidligere ansatte på fine dining-restauranter i Danmark. De fortæller om problematiske arbejdsforhold.

En af de restauranter, som flere af kilderne har fortalt om, er Kiin Kiin. I alt har TV 2 talt med 15 tidligere Kiin Kiin-ansatte i perioden 2017 til 2022.

I dokumentaren fortæller flere udenlandske medarbejdere på restaurant Kiin Kiin, at de har arbejdet langt mere end det, der står i deres kontrakt, og at de ikke får betaling for det daglige overarbejde.

Men hvis myndighederne opdager det, risikerer de at miste deres arbejde og dermed ryge ud af landet. De udenlandske arbejdere er derfor i et dilemma, hvis de klager over forholdene, mener ekspert.

Siden 2016 har Kiin Kiin haft 75 udlændinge, primært thailændere, ansat på en arbejds- og opholdstilladelse, oplyser Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) til TV 2. Det betyder, at deres ophold i Danmark er afhængigt af, at de har job på restauranten.

- Der var tydelig forskel på dem, der var her på visum, og på os andre. De var trætte, når de mødte ind, fordi de altid havde overarbejde, siger Mikala Larsen.

Hun fortæller, hvordan hun oplevede, at hendes udenlandske kollegaer skulle blive, når de sidste gæster var gået, så de kunne gøre restauranten ren og klar til næste dag. Ofte var det til klokken 02.00 og til tider 03.00 om natten.

TV2's optagelser viser blandt andet, hvordan ejerne, Lertchai Treetawathaiwong og Henrik Yde Andersen, behandler de udenlandske ansatte og resten af restaurantens medarbejdere forskelligt.

Læs og se nærmere her:

»TV 2 sendte muldvarp på Michelin-restaurant (TV2)

)»Den bitre smag af Michelin: Ofrede alt for stjernen (TV2 Play

»Den bitre smag af Michelin: Frygten for fyring og den sorte liste (TV2 Play)

Redigeret af thai d. 08-09-2023 05:53