Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Forsøgte at tage sit liv

Oprettet af thai d. 26-03-2023 14:21
#2

»Beklagelig fejl«

Det var en 'beklagelig fejl', da de danske myndigheder henviste rengøringsassistenten Tucktack til at søge om opholdstilladelse gennem sit fuldtidsjob - for derefter at afslå hendes ansøgning med begrundelsen, at hun ikke arbejder fuld tid.

Det fremgår af et fortroligt svar til udlændinge- og integrationsministeren, som Tucktack har fået indsigt i, og som Ekstra Bladet har set.

Da den thailandske kvinde søgte om at få lov til at blive i Danmark, var hun ellers overbevist om, at hun levede op til reglerne.

Det var hun, fordi Udlændingenævnet - den højeste klageinstans på udlændingeområdet - hele fire gange i et brev havde skrevet til hende, at hendes arbejde anses for at være fuldtid.

Nu erkender Udlændingenævnet, at deres vurdering var forkert:

'Udlændingenævnet [...] har lagt til grund, at beskæftigelse på mindst 30 timer om ugen er tilstrækkeligt til at anse beskæftigelsen som beskæftigelse på fuld tid, hvilket beror på en beklagelig fejl,' fremgår det således af svaret til ministeren.

»Læs nærmere på: Ekstra Bladet