---

Jeg sad tænkte på hvad det farligste var jeg havde gjort til søs.
Og kom til at tænke på en hyre jeg tog med trusserederen Lønborg.

Skibet lå i Rotterdam, og vi havde en last til Dublin.

På vej over Den Elgelske Kanal løb vi ind i en storm.
Midt på natten blev vi vækket, og fik ordre til at tage redningsvestene på os, da skibet var synkende.

Det viste sig at lugerne på bakken var dårligt skalkede, og at skibet tog vand ind, og blev tungere og tungere, og at stævnen lå i niveau med havet.

Alle var selvfølgelig oprevne, men alle matroserne nægtede at gå på dæk, selvom det vel var deres opgave.

Så det blev til at jeg, og en engelsk donkeymand, måtte klatre derud, i vand til livet, medbringende en forhammer, til at slå døren åben med.
Det lykkedes, og det var dejligt afslappende at se stævnen rejse sig, må jeg indrømme((7))