Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Lady Drinks.

Oprettet af skipper d. 15-09-2014 13:07
#1

Ak ja, det var noget af det første man lærte at ikke købe som sømand.
For det første var det ikke en drink, og for det andet var det ikke en lady der skulle drikke den.
Men jeg er da faldet i vandet et par gange alligevel må jeg indrømme.

Jeg husker specielt engang i Buenos Aires hvor jeg var gået alene i land og landede på en luder bar der lå nede i en kælder.
En kold øl kom lynhurtigt, og det gjorde en skidesød pige også, hun spurgte selvfølgelig straks efter en drink, mistænksom som jeg var, spurgte jeg hvad den kostede, og bartenderen sagde den kostede det samme som min øl, nå det lød jo tilforladeligt da øllet var billigt.

Det viste sig hun hældte sin øl op i bittesmå glas, ikke meget større end et svensk snapseglas, og hver gang hun lavede en Bottom-up, så kostede det en ny drink.

Hold da kæft en regning jeg fik, og omgivet af ca.5 truende pimps måtte jeg til lommerne.

Senere vendte jeg tilbage, i selskab med donkeymanden og 3 matroser, men da havde de lukket butikken, dagens fortjeneste var hjemme//5//

Redigeret af skipper d. 15-09-2014 13:08