1813-evaluering: Rask politisk beslutning skabte problemer

Det gik lidt for hurtigt med at få den nye akut-ordning op at køre, fastslår ny rapport.

Af Camilla Rozenfeld & Christian Stemann

Der var ikke tid nok til at komme ordentligt i gang med den nye akutordning i Region Hovedstaden. Det slår den første af to evalueringer af Region Hovedstadens udskældte 1813-ordning fast.

1813-ordningen er en del af det enstrengede og visiteret akutsystem (EVA), som Socialdemokraterne, Radikale, SF, Enhedslisten og Venstre vedtog i marts sidste år, og som trådte i kraft i januar i år. Siden da har problemer med lange ventetider og underbemanding klæbet sig til ordningen.

Det skyldes, at projektet kom skidt fra start, skriver COWI i sin evalueringsrapport, der dækker de første tre måneder af 1813-ordningen.

For kort tid til at uddanne medarbejderne

Evalueringen lægger vægt på, at det var en lovlig hurtig beslutning, at omstrukturere akut-hjælpen fra lægevagten til 1813-ordningen.

I evalueringen omtales det som en "rask beslutning" der skabte "forudsætninger og tidsmæssige rammer (…) der har været meget vanskelige at arbejde indenfor".

Ansvaret for problemer falder derfor tilbage på partierne bag beslutningen, mener de Konservative.

-Det er politikernes ansvar, at medarbejderne ikke har været klar. Man har haft alt for kort tid til at uddanne medarbejderne og oplære dem i de nye systemer. Derfor kom ordningen så dårligt fra start, siger Mette Abildgaard, gruppeformand for de Konservative.

Politiker føler sig ført bag lyset

Rapporten beskriver også problemer med ambitionerne for ordningen. Blandt andet var de forventede svartider på akuttelefonen for overoptimistiske.

-Jeg føler, at jeg har fået de forkerte oplysninger langt hen ad vejen, og det har gjort det vanskeligt for mig som politiker. Jeg føler mig ført bag lyset, siger Finn Rudaizky, medlem af regionsrådet for Dansk Folkeparti, til DR P4 København.