Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Dokumentarfilm. emne Thailand

Oprettet af thai d. 31-10-2012 01:47
#2

Walker + Mekong Hotel: Meditativt mindtrip

www.thai-dk.dk/uploads/17tre.jpg

Mediter hverdagen væk med to af Asiens største arthous auteurs!

Kom i det rette 'zen-mode' inden mødet med de to asiatiske instruktørstjerner Apichatpong Weerasethakul og Tsai Ming-Liangs nyeste genistreger. Gennem en kort, uhøjtidelig og stemningsfuld meditation inden visningerne skabes et tidsligt vakuum fra hverdagens rationaliserede effektivitet i hvilket publikum kan skabe mentalt nærvær til at indfange filmenes mange raffinerede indtryk - først af det elskende par, der afbrydes af et spøgelse i 'Mekong Hotel'. Derefter 'Walker's munk, der går gennem Hongkongs gader med ét skridt i minuttet. Visningen d. 4/11 indledes af Mari Nordstrøm, og anden visning d. 10/11 indledes Nanna Wagner Nielsen. Prøv det!



OM FILMENE:

Walker (instr. Tsai Ming-Liang, 27 min.)

Flere tider mødes inden for samme billedfelt i den taiwanesiske auteur Tsai Ming-Liangs asketiske "Walker", hvor en munk i en rød robe spadserer med ét skridt i minuttet gennem en storby i en form for naturlig "slow motion", der vækker de forbipasserendes store forundring - hvis de da overhovedet lægger mærke til ham. En simpel, opsigtsvækkende gestus, der skaber et tidsligt vakuum og en paradoksal antitese til de urbane omgivelser. Ind imellem sine spillefilm tager Tsai Ming-Liang sin kompromisløst minimalistiske stil helt ud i kortere værker, der er lette at se og som bliver hos én længe.

Sakda + Mekong Hotel (instr. Apichatpong Weerasethakul, 6 + 61 min.)

Apichatpong Weerasethakuls videoværker er, ligesom Tsai Ming-Liangs, variationer over mange af de temaer og visuelle troper, der kendes fra hans spillefilm. Den thailandske art star og Guldpalme-vinder har med 'Mekong Hotel' skabt en dokumentarisk horror-film, der har både sine politiske undertoner og sin meditiative stemning til fælles med hans langfilm. På et hjemsøgt hotel langs Mekong-floden, der adskiller Thailand fra Laos, bliver et elskende par afbrudt af et rædselsvækkende spøgelse, der lever af menneskekød. Men som altid sker de mærkeligste ting med umiddelbar selvfølgelighed hos "Joe". Som mellemfilm vises den korte 'Sakda'.

se trailer her


læs mere om filmen her