Oprettet af AL 48 d. 25-09-2012 11:27
#11
Hej Pen.
Du er en gudsbenådet fortæller og dygtig fotograf.
Hold dig til det. Men du burde ansé dig selv for god til at hænge din samlever ud på denne måde.-Du må da være glad for at hun ikke kan læse dansk og dermed følge med i hvad du blotter for hele verden. Jeg er udmærket klar over, at du bliver sur nu, og evt. kommer med et møgfald. -Men så er du da kommet af med de frustrationer.
Du skriver:
Det jeg kæmper imod er en ekstrem glemsomhed og en enorm stolthed der driver mig til vanvid og gjorde at jeg sendte hende væk. Alle forsøg på at hjælpe, forklare, vise og gøre for at hjælpe hende bliver pure afvist, hun gør måske det hun får vist, én gang, og vender så tilbage til det hun mener, er korrekt. Gun Ba har forstået at Kat ikke ønsker gode råd om noget som helst, og holder sig væk af samme grund. Alle de velmenende søde mennesker der blot ønsker at hjælpe hende, forsvinder langsomt ud af billedet desværre, og jeg forstår dem godt.
Så vidt jeg erindrer, så mente du i starten af jeres forhold, at hun blev "misbrugt" af familien. Du mente endda at hun var "skarp" nok til at i kunne starte køkken for jer selv. Så helt dum var hun jo ikke,-dengang.
At jeres thaivenner forlader jer forstår jeg godt. De vil ikke indblandes i jeres private skærmydsler.
I halvandet år har jeg nu utroligt tålmodigt vist, forklaret og fortalt hende om de ting hun vil vide noget om, eller lære noget om, men lige meget hjælper det. Hun er totalt lost hvis jeg beder hende om at køre ud og handle, for når hun kommer ud fra vores lille soi, aner hun ikke hvor hun er, hun kan overhovedet ikke huske hvor de forskellige forretninger ligger, intet hænger fast. Hendes ATM kort kan hun her 18 måneder efter jeg gav hende det, kan hun stadig ikke finde ud af at bruge, hun kan heller ikke finde ud af at lægge en DVD i afspilleren og skifte kanaler på Tv'et, og hun kan heller ikke finde ud af lægge grøntsager og kød de rigtige steder i køleskabet og fryser, der ryger mange penge på den konto konstant når kødet så begynder at rådne i grøntsags skuffen. Hun glemmer de aftalte møder med hospitalet både for hende og den lille, jeg aner ikke i hvilken verden hun er i, men det er ikke i denne verden er jeg sikker på.
Ja,-når man er sur på "kællingen" kan hun jo lige så godt få hele "skuffen". - Er hun ikke så hengiven længere?
Det er den form for logik der gør at jeg er nødt til at komme lidt væk, jeg venter på at de sidste regninger kommer så jeg kan betale dem inden jeg holder en lille 'ferie'. Jeg er simpelthen nødt til at have lidt ro hvis jeg ikke skal blive sindssyg, og så kan det måske hjælpe hende. For hun er så selv nødt til at handle, hun er nødt til at komme videre i stedet for den tilstand hun befinder sig i hvor hun ikke kan noget som helst. Hun kunne før, så der skal hun hen igen.
Det skulle du have gjort fra start i stedet for at sende hende bort som et ulydigt barn. - Det er vel også hendes hjem? -Hvordan vil du have at hun nogensinde skal kunne respektere dig igen?
Sorry,-men for mig at se har du trampet rigtigt godt og grundigt rundt i det. - Men det berrettiger dig stadigvæk ikke til at hænge hende sådan ud på nettet.-Hvad vil du opnå med det??-Medlidenhed??
Hvordan kan du selv leve sammen med et menneske, som du absolut ikke respekterer.-Eller er hun bare hushjælp / konkubine??
Redigeret af AL 48 d. 25-09-2012 11:47