Oprettet af yindee d. 02-12-2009 14:26
#1
Januar er svær at komme igennem. Men tager man en tur til Thailand, bliver det nok lidt nemmere
Midt i en mørk og våd vintertid kan det være nærliggende at drømme sig til varmere himmelstrøg.
Og nu kan drømmen måske gå i opfyldelse. Rejsebranchen holder stort udsalg på rejser i januar.
Der er derfor al mulig grund til at flygte fra mørke og minusgrader til mildere og mere eksotiske omgivelser. For eksempel er der lige nu penge at spare på rejser til de Kanariske Øer, Kap Verde og Egypten. Men også til fjernere rejsemål som Thailand er der penge at hente.
Halv pris
For eksempel kan to ugers ferie til Thailand i højsæsonen omkring jul og nytår let koste langt over 10.000 kroner. Venter du derimod til januar 2010, kan du komme af sted til omkring 8000 kroner.
Ekstra Bladet har indhentet priseksempler fra nogle af de største charterselskaber.
Resultatet viser, at du ved at rejse i januar, som er lavsæson for rejsebranchen, kan spare mellem 20 og 40 procent.
Vælger du de lidt dyrere rejser med overnatninger på et firestjernet hotel, er priserne sat ekstra ned.
For eksempel koster en uge til Hurghada i Egypten med overnatning på det firestjernede hotel Hilton Hurghada normalt op imod 4398 kroner. Rejser du derimod 14. januar, koster samme rejse 2198 kroner – altså halv pris.
Bagud med salget
Salgsdirektør for Star Tour Stig Elling er ikke bleg for at indrømme, at udsalget skyldes et foreløbigt dårligt vintersalg for branchen.
– Januar er rejsebranchens lavsæson, så for at sætte gang i salget skyder vi en tilbudskampagne af nu. Men det skal da heller ikke være nogen hemmelighed, at vi på nuværende tidspunkt er kommet bagud med salget, erkender han.
Hos Star Tour kan man derfor spare mellem 20 og 40 procent på januarrejser til blandt andet Gran Canaria, Thailand, Egypten og Kap Verde.
Også hos Spies råder man folk til at rejse i januar, hvis det er muligt.
– Til februar og marts bliver rejserne dyrere. Udvalget nu er bredt, og priserne er gode, uddyber Jan Vendelbo, direktør for Spies.
Se flere priser i avisen i dag.
kilde
http://ekstrablad...263748.ece
Redigeret af yindee d. 02-12-2009 14:28