Oprettet af thai d. 29-03-2024 11:14
#1
Særegen art af spøgelseshajer opdaget ud for Thailands kyster
Spøgelseshajer lever som regel på dybder helt ned til 500 meter eller dybere, og de er faktisk slet ikke hajer, men dog en bruskfisk ligesom hajer. Nu har forskere opdaget en ny art af denne specielle fisk.
Den nyopdagede art har fået navnet Chimaera supapae til ære for marineforskeren Supap Monkolprasit, der døde i 2013, og som havde viet sit liv til at forske i bruskfisk i Thailand.
Chimaera supapae adskiller sig fra andre spøgelseshajer ved, at den har et massivt hoved med en kort snude og store, ovale og skinnende grønne øjne.
"Evolutionært er disse chimaeraer blandt nogle af de ældste linjer af fisk med linjer, der går 300-400 millioner år tilbage," forklarer en af forskerne bag opdagelsen, David Ebert fra Pacific Shark Research Center.
Læs og se nærmere her:
»Særegen art af spøgelseshajer opdaget ud for Thailands kyster (Illustreret Videnskab)
»Chimaera supapae (Raffles Bulletin of Zoology)