Oprettet af yindee d. 21-11-2009 08:41
#1
Superjumbo på jomfrurejse
Verdens største passagerfly er på jomfrurejse fra Paris til New York med omkring 538 passagerer om bord. De har hver betalt 7500 kroner for deres billet.
En Airbus A380, verdens største passagerfly, lettede fredag fra Paris med retning mod New York på dens jomfrurejse for Air France, det første luftfartsselskab i Europa, der anvender superjumboen.
De 538 passagerer har hver betalt omkring 1000 euro (omkring 7500 kroner) for deres billet til den historiske flyrejse. For at markere den første flyvning med dobbeltdækkerflyet, havde Air France holdt auktion over billetterne til den første tur. Regulære ruteflyvninger med flyet begynder den 23. november.
Se billederne: Kæmpefly på jomfrurejse
Flyet, der er afleveret til Air France den 30. oktober, er den 20. superjumbo, som Airbus leverer. De 19 andre flyver for Singapore Airlines, Qantas og Emirates Airlines.
Læs også: Fransk superjumbo til New York
http://www.bt.dk/...g-new-york
Airbus, som bygger flyene, kan indrette dem til at have plads til omkring 800 passagerer alt efter kundens ønske, men i Air France-udgaven bliver der dog lidt mere albuerum. Flyet har plads til 538 passagerer.
Læs også: Da jernfuglen indtog New York
Air France indsætter kæmpeflyet på et tidspunkt, hvor flyselskaberne ellers er i krise. Det gælder også Air France-KLM, som er Europas største flyselskab. Air France har bestilt 12 A380-fly, som superjumboen hedder på Airbus-sprog, og endnu to ventes leveret i løbet af vinteren og foråret.
kilde
http://www.bt.dk/...omfrurejse