Oprettet af thai d. 21-03-2023 07:50
#1
Thailand er på vej mod et valg i maj, hvor premierminister Prayut Chan-o-cha, skal forsøge at fastholde den magt, han kuppede sig til i 2014.
Thailænderne skal til valg i maj. Det står klart, efter at premierminister Prayut Chan-o-cha mandag har opløst parlamentet, skriver Reuters. Dermed skal der afholdes valg inden for 45 til 60 dage og altså senest engang i maj.
Ved valget ventes Prayut Chan-o-cha, der støttes af Thailands militær, at skulle kæmpe om at fastholde sin post mod 36-årige Paetongtarn Shinawatra, som er datter af den tidligere premierminister og milliardær Thaksin Shinawatra.
Hun står lige nu som den mest populære af de to i meningsmålinger, skriver Ritzau.
Thailands parlament udgøres af 500 folkevalgte medlemmer og 250 senatorer. Senatorerne er alle udpeget af Thailands militær.
Læs nærmere her: Thailands parlament opløst (BT)
Læs nærmere her: Thailands parlament opløses og ny magtkamp venter ved valg (Jyllands-Posten)