Oprettet af thai d. 20-03-2022 12:42
#1
Den 7-årige pige Ong stod til at blive udvist uden sin mor og søster. 10 år senere har hun fået tildelt statsborgerskab.
I 2011 var Ong kun 7 år.
Dengang stod den lille pige til at blive udvist, fordi Udlændingeservice to gange havde givet afslag på familiens ønske om familiesammenføring.
Ongs mor, der er dansk gift, og den 7-åriges storesøster måtte gerne blive i Danmark, men Udlændinge-service afviste dengang, at den 7-årige pige kunne blive vellykket integreret i Danmark.
- Dengang fattede jeg ikke særligt meget, men i dag kan jeg se, det var meget ekstremt, at jeg skulle sendes tilbage til Thailand uden mine forældre, fortæller Ong.
Kort inden udvisningen skulle effektueres, satte daværende justitsminister, Morten Bødskov, sagen i bero nogle uger, så Ong foreløbigt kunne blive i Danmark, indtil sagen var færdigbehandlet.
Nogle måneder senere gav en ny udlændingeaftale bedre muligheder for familiesammenføringer, og sagen endte med, at Ong kunne blive hos sin familie i Danmark.
Nu, 10 år efter, var Ong tæt på at komme i klemme igen.
Moderen op til statsborgerskabsprøven
Moderen, Wila Nielsen, forsøgte i 2017 første gang at bestå statsborgerskabsprøven.
Dengang dumpede hun.
Det var dog vigtigt for hende at bestå af hensyn til datteren, for Ongs visum ville udløbe, når hun blev 18, hvis ikke moderen havde bestået prøven og fået papir på det inden.
- Jeg bestod prøven i 2019, men så blev det lukket ned på grund af corona, og der gik længere og længere tid, inden ceremonien kunne afholdes, og jeg kunne dermed få papir på mit statsborgerskab, fortæller Wila S. Nielsen.
Og da Ong fylder 18 år den 18. maj i år, hastede det pludseligt med at få papir på, at testen var bestået.
Nu slipper Ong for selv at skulle kæmpe sig gennem prøven, når hun fylder 18 til maj.
- Det betyder, jeg kan leve mere normalt uden at skulle tænke på at søge visum, siger den 17-årige gymnasieelev.
Læs nærmere her:»TV MidtVest
Redigeret af thai d. 20-03-2022 12:45