Oprettet af Hans d. 09-12-2021 14:52
#1
Modermærkekræft skyldes primært uv-stråling
Risikoen for at udvikle modermærkekræft stiger med antallet af solskoldninger og mængden af uv-stråling, man udsættes for gennem livet – fra både den naturlige sol og solarium.
Derfor kan 9 ud af 10 tilfælde af modermærkekræft forebygges, hvis vi tænker os om, når vi er i solen og benytter de 3 solråd: Skygge, Solhat og Solcreme.
I Danmark er der ca. 2.500 nye tilfælde af modermærkekræft hvert år – og kun ca. 10 % skyldes arvelige forhold. Du kan altså gøre rigtig meget for at reducere din risiko ved at undgå solskoldninger og beskytte dig i solen, når uv-indekset er 3 eller derover.
App: UV-indeks
Det er muligt at hente en gratis app til din telefon fra Kræftens Bekæmpelse.
Undgå solskoldninger og få gode råd til solbeskyttelse af netop din hud med den gratis UV-INDEKS app. Appen virker både i Danmark og i udlandet og tager højde for det lokale skydække – uanset hvor du befinder dig.
Få en advarsel ved højt uv-indeks, opret dine egne favorit-steder og brug Hudtypeguiden til at blive klogere på solbeskyttelse af både dig selv og andre familiemedlemmer.
UV-INDEKS er udarbejdet af Kræftens Bekæmpelse, TrygFonden, Sundhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen.
Du kan hente app’en her:
»Phone/iPad: UV-Indeks
»Android telefon/tablet: UV-Indeks
Det er ikke godt at blive solskoldet - det ved de fleste. Men hvor usundt er det egentlig? Og hvorfor er det smart at kende sin hudtype og uv-indekset? Vi har skåret de videnskabelige forklaringer ud i pap i denne korte film. Få flere solråd på
http://www.solkam...
Redigeret af Hans d. 09-12-2021 14:59