Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Med kongeparret i Thailand anno 1962

Oprettet af alan d. 27-02-2021 09:57
#1

www.thai-dk.dk/uploads/1962-kongeparret-i-thailand.png



I 1962 var Kong Frederik IX og Dronning Ingrid af Danmark på officielt besøg i Thailand. To år forinden havde Kong Bhumibol Adulyadej, Rama IX af Thailand og Dronning Sirikit været på officielt besøg i Danmark.

Det officielle danske besøg i Thailand varede fra den 11. – 25. januar 1962.

Under besøget fik Kong Frederik IX og Dronning Ingrid besøgt kongepaladset i Bangkok, Thailands Landbrughøjskole, et silkevæveri, Mariners Club i Bangkok, Det Flydende Marked og fik en sejltur på Chao Phraya. Kong Frederik IX fik også tid til at besøge danske sømænd i Bangkoks havn.

Det danske kongepar deltog også i åbningen af Siam Society’s bibliotek, samt i indvielsen af det dansk-thailandske demonstrationslandbrug i Muang Lek.

Under besøget blev der også tid til at besøge nordthailand, herunder Chiang Mai og universitetet i Chiang Mai. I nordthailand blev der også tid til at kigge på thailandsk skovbrug og til at besøge en bjergstamme.

I Ayutthaya, Thailands gamle hovedstad, fik man overværet hvordan man tæmmede elefanter før i tiden.


Film-Centralen-Palladium udgav i 1962 i forbindelse med det danske kongepars besøg i Thailand og farvefilmen »Med kongeparret i Thailand« en lille folder.

Folderen kan du se her: »Med Kongeparret i Thailand (PDF-fil)


Redigeret af ADM d. 24-02-2021 11:34