Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Thai Airways har aflyst samtlige afgange mellem Thailand og Europa

Oprettet af Je suis Charlie d. 28-02-2019 04:18
#1

Det sker som konsekvens af, at Pakistan har lukket sit luftrum.

Flyselskabets internationale præsident, Sumeth Damrongchaitham, beskriver situationen som en nødsituation og har indkaldt til hastemøde blandt de øverste ledere inden for den thailandske luftfartsindustri.

Det skriver Bangkok Post.

Avisen skriver videre, at situationen indtil videre har påvirket 13 afgange til og fra København, Oslo, Bruxelles, Paris, Moskva, Frankfurt, München, Zürich, Stockholm, London (Heathrow), Rom, Milano og Wien.

Ifølge det danske luftfartsmedie Check-in.dk blev flere flyvninger til og fra Københavns Lufthavn aflyst torsdag, ligesom at et Thai Airways-fly fra Bangkok, der efter planen skulle lande i København torsdag klokken 06.35, er aflyst.

Pakistan lukkede onsdag sit luftrum for kommercielle flyvninger som følge af den seneste tids voksende spændinger i den omstridte Kashmir-region mellem Indien og Pakistan.

Begge lande hævder at have skudt modpartens kampfly ned over Kashmir, mens landstyrker fra de to atommagter skyder efter hinanden.

Onsdag eftermiddag lukkede også Indien sit luftrum over den nordlige del af landet. Det står ifølge Bangkok Post ikke klart, om dette også vil påvirke lufttrafikken mellem Europa og Thailand.


læs mere her https://ekstrabla...en/7534882

Redigeret af Je suis Charlie d. 28-02-2019 04:21

Oprettet af Je suis Charlie d. 28-02-2019 14:25
#2

Kaos i lufthavnen i Bangkok: 'Der er nærmest lynchstemning'

»Folk står og råber og skriger. Alle vil gerne hjem. Der er nærmest lynchstemning,« fortæller en dansk turist om de kaotiske forhold i lufthavnen i Bangkok.

Den højspændte situation mellem Pakistan og Indien har fået konsekvenser for tusindvis af turister, der lige nu er strandede i lufthavnen i Bangkok.

Flere hundrede turister er lige nu fanget i lufthavnen i Bangkok, hvor de venter på nyt om, hvordan og hvornår de kan komme hjem.

En af dem er Erik Gram fra Esbjerg, som sammen med sin kone er på vej hjem efter tre ugers ferie i Vietnam.

»Folk hidser sig op. Det er så træls. Vi har ikke vores kufferter, vi har ingenting,« fortæller den vestjyske pensionist.

Han beretter om kaotiske tilstande i lufthavnen, hvor ingen ved noget som helst, og hvor informationsniveauet lader en del tilbage at ønske.

læs mere her [url]https://www.bt.dk/udland/kaos-i-lufthavnen-i-bangkok-der-er-naermest-lynchstemning
[/url]

Oprettet af Je suis Charlie d. 01-03-2019 06:44
#3

Thai Airways flyver igen til og fra Europa som planlagt

Efter at have aflyst alle flyvninger fra Bangkok til og fra Europa, har Thai Airways netop annonceret at de igen flyver til Europa som sædvanligt.

Flyene har fået tilladelse til at anvende kinesisk luftrum.

Passagerer som har fået overstay på deres visum i Thailand som følge af forsinkelser og aflysninger, skal ifølge uofficielle ikke-bekræftede forlydender, ikke betale bøder til de thailandske myndigheder

Man skal HUSKE at medtage flybilletten fra går. Dette gælder også for passagerer, som er blevet om-booket til fly i morgen, såfremt fly i aften/nat er fuldt booket.

Hold dig opdateret om seneste nyt om situationen på Thai Airways Facebook-side eller Twitter:

»Thai Airways på Facebook

»Thai Airways på Twitter