Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Russer overmandet af medpassagerer på vej hjem fra Bangkok

Oprettet af harry eker d. 19-01-2019 05:53
#1

De kan li' deres vodka, de russere. Også når de tager på ferie. For eksempel til Thailand.

En passager på et S7-fly nr. 582 fra Bangkok til den russiske by Novosibirsk blev lagt ned i flyet af sine medpassagerer.

www.thai-dk.dk/uploads/mandBBSmBeg.jpg

Med tape og bælter blev han holdt i ro, da kabinepersonalet ikke kunne få den 26-årige russer til at være rolig. Det skriver den britiske avis The Independent.

Passageren gik ombord i Suvarnabhumi lufthavn i Bangkok på flyet til det sydvestlige Sibirien - og da så han ud til at være absolut ædru, siger en talsmand for luftfartsselskabet.

Da et besætningsmedlem så ham drikke alkohol senere på flyveturen, gav vedkommende ham besked på at stoppe. Det hjalp ikke.

I stedet begyndte passageren at genere sine medpassagerer ved dels at fortsætte med at drikke, dels at snakke 'meget højt'.

De, der sad omkring ham, bad kabinepersonalet om assistance, men ifølge flyselskabet ignorerede han simpelthen kaptajnens ordre om at stoppe med at bryde reglerne.

»Med hjælp fra andre passagerer blev manden holdt tilbage. Han blev alligevel ved med sin dårlige opførsel, og han prøvede at ramme sit hoved ned i gulvet,« sagde en talsmand for flyselskabet.

»Undervejs i flyveturen hold kabinepersonalet øje med manden, ligesom der var en læge tilstede. Lige efter landingen blev han overgivet til politiet.«


Kilde: https://www.bt.dk...ra-bangkok