Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Sygeplejerskeliv uden grænser:

Oprettet af sol d. 28-09-2018 07:16
#1

24-årige Line Højberg blev færdiguddannet fra VIA Sygeplejerskeuddannelsen i Randers i januar i år. Kort efter rejste hun til Nordnorge, hvor hun nu arbejder på Helgelandssykehuset. Lysten til at arbejde ude i verden blev fodret allerede på studiet, hvor hun var tre måneder i praktik på et hospital i Thailand.


24-årige Line Højberg blev færdiguddannet fra VIA Sygeplejerskeuddannelsen i Randers i januar i år. Kort efter rejste hun til Nordnorge, hvor hun nu arbejder på Helgelandssykehuset. Lysten til at arbejde ude i verden blev fodret allerede på studiet, hvor hun var tre måneder i praktik på et hospital i Thailand.
- Helt fra starten af sygeplejerskeuddannelsen var jeg klar over, at jeg gerne ville i praktik i udlandet, fordi jeg har en trang til at opleve andre dele af verden. Og opleve sygeplejen i en anden kultur. Jeg vil rigtig gerne udfordre mig selv, forklarer 24-årige Line Højberg.

Ønsket gik i opfyldelse på den sidste del af uddannelsen, hvor hun var tre måneder i praktik på et hospital i Thailands hovedstad Bangkok. Her prøvede hun både at være på en medicinsk og en kirurgisk afdeling og fik desuden indblik i forskellige sundhedsfremmende tiltag i lokalsamfundet.

For eksempel besøgte Line et slumområde, hvor der blev gjort en særlig forebyggende indsats for at hjælpe børn af forældre med misbrugsproblemer.

- Ved at tage til Thailand fik jeg virkelig oplevet en helt anderledes kultur end den danske, og jeg fik masser af udfordringer. Jeg var rigtig glad for det, siger Line.

Kulturforståelse er vigtigt
Hun fortæller, at den kulturelle forskellighed blandt andet gav sig udtryk i, at det i Thailand anses for uhøfligt ikke at svare på et spørgsmål. Derfor har Line flere gange oplevet at blive sendt i en helt forkert retning, når hun spurgte thailændere om vej i Bangkok. Af ren høflighed vil de nemlig hellere svare forkert end slet ikke at være i stand til at give et svar.

- Det var meget frustrerende. Men jeg tror, at det er sundt, at man som sygeplejerske oplever den frustration på egen krop. At prøve at være i en helt anden kultur med andre regler og et andet sprog, så man bedre kan sætte sig i de patienters sted, som oplever det, forklarer Line.

På sygeplejerskeuddannelsen er der en masse teori om kulturelle barrierer i forhold til etniske grupper i det danske sundhedssystem. Lines erfaring er, at man meget bedre forstår den teori, når man selv har prøvet at bo i en helt anden kultur.

https://amtsavise...kel/390200