Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Hundredtusinder protesterer mod berygtet tigertempel i Thailand

Oprettet af IT d. 30-04-2017 08:52
#1

Thailands kontroversielle Tiger Temple Co. Ltd. planlægger at genåbne under et nyt navn: Golden Tiger (Thailand) Co. Ltd. Det sker på trods af, at templet stadig er under anklage for illegal handel med vilde dyr.

Set i lyset af de forfærdelige omstændigheder og forhold for dyrene, der førte til lukningen af tigertemplet i maj 2016, er den nye udvikling ekstremt bekymrende. Derfor opfordrer vi den thailandske regering til ikke at udstede en zoo-licens til Golden Tiger (Thailand) Co. Ltd.

Døde tigerunger i fryseren

Tiger Temple Co. Ltd. var en velkendt turistattraktion på grund af deres enorme antal af tigre. I 2016 havde templet mindst 147 tigre.

Flere års anklager om illegal avl og handel med tigre - inklusive kropsdele som skind, tænder og lignende - førte i maj 2016 til en razzia. Over 500 betjente fra Thailands ministerium for nationalparker og bevarelse af vilde dyr og planter (DNP) stormede templet og konfiskerede tigrene.

Razziaen afslørede, at der lå døde tigerunger samt forskellige tiger-kropsdele i templets frysere.

Det er stadig lovligt at mishandle tigre

Golden Tiger (Thailand) Co. Ltd. er i øjeblikket i gang med at bygge et nyt sted i Kanchanaburi i Vestthailand og har allerede fået en zoo-licens til stedet af DNP. Dog er licensen betinget af, at 11 specifikke krav bliver opfyldt inden for seks måneder – herunder at der bliver lavet indhegninger til tigrene af en vis størrelse, og at tigrene bliver tilset af dyrlæger.

Desværre inkluderer kravene ikke forbud mod at avle på tigrene, eller forbud mod at turister interagerer med tigrene.

Tiger Temple Co. Ltd. efterforskes stadig af myndighederne. I 2016 overrakte vi en underskriftindsamling til DNP, hvor vi opfordrede til en grundig undersøgelse af alle steder, der holder tigre i fangenskab. Vi bad desuden om et forbud mod at avle tigre i kommercielt øjemed, da det ikke tjener til at bevare arten i naturen.

Ved at udstede en zoo-licens til Tiger Temple Co. Ltd. vil templet kunne fortsætte med deres mishandling af tigre.

Tigerfarme er kynisk forretning

Christina Abel, biolog og programmedarbejder hos World Animal Protection Danmark, siger:
"Det er meget kynisk, det som de her mennesker foretager sig. Det er meget bekymrende, at de måske kan fortsætte med at misbruge tigre ved blot at ændre navnet på deres virksomhed. Og hvis turisterne var klar over, hvilken pris tigrene betaler for deres tigerselfies, så er jeg sikker på, at de ville fravælge det. Men turisterne ser ikke bagsiden af industrien."

Dyrlæge Jan Schmidt-Burbach, vores ekspert i vilde dyr, er enig og fortæller videre:
"Tigerfarme har intet at gøre med artsbevarelse. Det er ganske enkelt mishandling af vilde dyr, der lever under forfærdelige forhold. Disse steder skal stoppes og lukkes, fordi de har klare forbindelser til de netværk, der ulovligt handler med vilde dyr."


https://www.world...attraktion

Oprettet af IT d. 30-04-2017 08:54
#2



Mere end 212.000 personer verden over opfordrer de thailandske myndigheder: Stop folkene bag berygtet tigertempel i at åbne en ny tigerattraktion.


Vi har netop overrakt 212.00 underskrifter til det thailandske ministerium for nationalparker og bevarelse af vilde dyr og planter (DNP) med en klar opfordring til at stoppe åbningen af en ny turistattraktion, hvor tigre er i fare for at blive mishandlet.


Mere end 212.000 personer verden over opfordrer de thailandske myndigheder: Stop folkene bag berygtet tigertempel i at åbne en ny tigerattraktion.

Vi har netop overrakt 212.00 underskrifter til det thailandske ministerium for nationalparker og bevarelse af vilde dyr og planter (DNP) med en klar opfordring til at stoppe åbningen af en ny turistattraktion, hvor tigre er i fare for at blive mishandlet.



Frygt for at mishandlingen vil fortsætte

Den nye tigerattraktion ligger side om side af det gamle tigertempel, som blev lukket i maj 2016 efter flere års anklager om illegal avl og handel med tigre. Dengang blev templet stormet af over 500 betjente fra DNP, der konfiskerede stedets mindst 147 tigre.

Razziaen afslørede ikke kun mishandlede tigre i fangenskab. Man fandt også døde tigerunger samt forskellige tiger-kropsdele i templets frysere.

Billeder af den nye turistattraktion viser, at der er bygget små tigerbure på de fire hektar land, som ejes af Golden Tiger (Thailand) Co. Ltd. – selskabet bag det nu lukkede tigertempel. Vores undersøgelser peger på, at den nye tigerattraktion vil åbne i slutningen af maj i år.



https://www.world...i-thailand

Redigeret af ADM d. 02-03-2019 01:00