---

For mange år siden, dengang danske søfolk kunne få udbetalt understøttelse i Bangkok, var der i byen en del danske søfolk, som holdt ferie eller ventede på hyre på danske skibe, der sejlede i udenrigsfart. Nogle af dem boede hos en thailandsk kvinde, som populært kaldtes Mama Lucy. Hun havde indrettet huset som en slags guest house. Det lå ikke langt fra havnen Klong Toey.

På et tidspunkt var der blandt de logerende søfolk i huset to unge sømænd, John Winther Nielsen og Carl Aage Frederiksen.

En dag foretog politiet en razzia på huset, hvorunder de hos John Winther Nielsen fandt lidt hashish og hos Carl Aage Frederiksen lidt heroin. Tilsyneladende vidste politiet på forhånd, hvor de forbudte ting befandt sig.

De to sømænd blev ført bort i håndjern, indsat i arresten på Thong Lor politisttionen og sat under anklage.

John Winter Nielsen blev idømt en bøde og udvist af kongeriget. Efter at have betalt bøden og en flyvebillet til København, blev han kørt ud til Don Muang lufthavnen af en fremmedpolitimand, som han også måtte betale for, og sat ombord på flyet.

Værre var det for Carl Aage Frederiksen, som var anklaget for heroinbesiddelse og måtte forvente en længere fængselsdom. På et tidspunkt lykkedes det ham imidlertid at blive løsladt mod kaution, som hans mor i Nakskov bidrog med ved at pantsætte sit hus.

Inden hans løsladelse havde jeg til Ekstra Bladet taget et billede af ham, hvor han stod med bar overkrop bag tremmerne i arresten. På grund af heroinmisbrug var han så tynd, at han næsten kunne gå ud mellem tremmerne.

Da han ikke havde lyst til at tilbring flere år af sit liv i et thailandsk fængsl, besluttede han sig til at ’jump bail’ og flygte. Han ville ulovligt overskride grænsen til Malaysia ved Sungai Golok og efter at have fået et nyt pas på den danske ambassade i Kuala Lumpur flyve til Danmark.

Da jeg skønnede, at han måtte være kommet over grænsen, underrettede jeg Ekstra Bladet om, at det snart kunne forvente hans ankomst i Kastrup lufthvn.

Måske et par uger senere, sad jeg på en restaurant sammen med en dansk skibskok. Han var ved at åbne et brev, han netop havde modtaget fra sin mor i Danmark. Ud faldt der en sammenfoldet avisside. Da han foldede siden ud, så vi en helsidesartikel med to fotos af Carl Aage Frederiksen. Det øverste billede var det, jeg havde taget, hvor han stod med bar overkrop kun iført et lændeklæde bag tremmerne i arresten. Billedet nedenunder var fra ankomsthallen i Kastrup lufthavn, hvor han tydeligt overrasket var blevet foreviget af pigefotografen Jan Unger.

Ekstra Bladet havde anført Jan Unger, der dengang mest arbejdede for det sidenhen afdøde blad Ugens Rapport, som fotograf for begge billederne, selv om det var mig, der havde taget det mere sensationelle billede fra arresten.

Ekstra Bladets kriminaljournalist dengang, Stig Jensen, forklarede i telefonen, at det var fordi avisen ellers ville få problemer med fotografernes fagforbund. Men jeg ville ikke blive glemt, sagde han. Imidlertid glemte avisen at betale mig for billedet, hvis brug man også havde forsøgt at hemmeligholde for mig.

Mvh
Bent Jensen

---

God Historie men den hade nok ikke gået i dag, med at komme ud så let, men ak ak ak alt var meget letter den gang. *PC* nu har vi jo den maskine til at gøre alt på, nu skal de ikke vente på postbudet, ellers hade han nok ikke kunne få nyt pas.

---

Den historie kan jeg godt huske, jeg var i Bangkok på det tidspunkt, Bent og jeg besøgte Carl Aage Frederiksen i fængslet hvor Bent tog et foto af ham.
Historien fortæller også at han svømmede over grænsen til Malaysia.:)

---

kender du så historien om løbe hjulet jeg har selv hørt om den men ikke set den

---

?????

---

Kunne vi ikke lige høre om hvor mange år er i tilbage i tiden med den historie her Bent & skipper.


God Weekend :MU

---

Jeg mener det var i begyndelsen af 80erne.
Politiet var på Mermaids Rest. et par gange for at se om der var nogen der ville betale for at få dem ud, inden rapporten blev skrevet, men det der med narkotika var vi ikke så glade for, man kunne drikke sig fuld og skabe sig tosset, men ikke narkotika, det var en uskreven regel.
På mønstringstavlen på Mermaid stod der efter flugten ud for Åges navn: Svømmet til Malaysia.:)

---

På mønstringstavlen på Mermaid stod der efter flugten ud for Åges navn: Svømmet til Malaysia

Ha ha den var god.
ok ja det er lidt letter for os andre at følge lidt med når vi ved lidt om hvor langt tilbage i tiden vi er ca.

Ja øl f.... og horn musik det ved vi hvad er, men alt det lort til narkotika uha væk med det lort.

---

Jeg sad og kom til at tænke på en oplevelse jeg selv havde.

Vi var fire søfolk der skulle ned og have nyt Visa i Penang Malaysia.
Vi rejste med tog ned til grænsen, der lejede vi en taxi der skulle køre os ind i Malaysia, ordne vore Visa på den danske Ambassade, og derefter køre os tilbage til Thailand.

Let og ligetil, ikke sandt, men ikke nikke, vi havde fået en Junkie med, uden vi vidste det havde han taget Marihuanna med fra Thailand.

Det begyndte han at futte af i taxien da vi skulle finde et billigt Hotel at overnatte på, først insisterede han på at inspicere rummet, som han klagede over, derpå klagede han over standarden på de tilkaldte damer,hvorpå hotelfatter sammenbidt skaffede nye modeller der desværre senere viste sig at have gonorè allesammen, bare som hævn.

Ved grænsen til Thailand måtte vi med magt holde ham tilbage, da han i sin tåge troede han var talsmand for os andre.
De thailandske toldere gloede, men vi fik reddet tossen.

Tilbage i Bangkok, hos Mamma Lucy, bredte roen sig over os, til gonorèn brød ud, så tog fanden ved vore damer.

Det var en svær tid må jeg indrømme.

Min dame og jeg var oppe hos den danske læge og få en sprøjte, begge to i højre balde, så kunne vi halte i takt.