---

På forsiden af den svenske avis Expressen, som dengang var den mest solgte avis i Skandinavien, læste jeg, at der skulle være sket to mord på svenskere i Pattaya, men man vidste ikke, hvem de myrdede var. Der var et ledsagende foto, men det var kun et panorama over Pattaya-bugten. Svenskere, jeg spurgte i Bangkok, vidste ikke, hvem de myrdede var, men mente, det var et par vagabondagtige personer. Jeg besluttede mig til at finde ud af det og begav mig til Pattaya med bussen fra Ekkamai busstation.

I Pattaya henvendte jeg mig på Politisttionen, hvor både politichefen fra Pattaya og politichefen for Banglamung var til sted. Jeg sagde til dem, at jeg kom for at forhøre mig om de to svenskere, som jeg havde hørt var blevet myrdet. Det var rigtigt, sagde Pattaya-politichefen. De var blevet myrdet om natten, mens de lå i telt på stranden i Jomtien. Så hentede han nogle ting, politiet havde fundet på mordstedet. Der var bl.a. en plasticdåse med noget medicinsk salve af en art. Politichefen spurgte mig, hvem, jeg troede, de myrdede var. Jeg kiggede på etiketten på plasticdåsen og sagde, at det var nemt nok. På etiketten stod nemlig bl.a. personens navn og personnummer samt den receptudstedende læges navn nydeligt udskrevet med IBM-skrivmaskine på apoteket Lejonet i Uppsala. Politichefen spurgte dernæst, hvorfra de myrdede kom. Han kendte tilsyneladende ikke byen i Sverige, hvor stæren synger.

Politichefen spurgte, om jeg mente, de to svenskere var homoseksuelle. Det vidste jeg ikke noget om.

Ligene af de to svenskere befandt sig på lighuset i et tempel, hvor de ville blive brændt.

På et apotek fik jeg oplyst, at salven var for sygdommen psoriasis.

Det var nu for sent for mig at tag bussen tilbage til Bangkok, så jeg gik på noget, der vist hed Marina Bar på Beach Road. Der var en hel masse free-lancers. To af dem inviterede mig, hvem af dem jeg foretrak og inviterede mig med hjem, hvor de boede. Den næste dags morgen sendte jeg den ene af pigerne i byen for at købe noget frugt. Det var i durian-sæsonen, så hun kom tilbage med en stor durian-frugt, som vi fik til morgenmad. Derpå tog jeg bussen tilbage til Bangkok.

Fra televæsenets bygning ved hovedpostkontoret sendte jeg en telex til Expressen i Stockholm med oplysning om etikettens data. Dernæst henvendte jeg mig på den svenske ambassade og sagde til receptionisten, at jeg kom vedrørende de to myrdede svenskere. ’’Jamen vi ved ikke, hvem de er,’’ sagde receptionisten. ’’Nej, men det ved jeg,’’ svarede jeg. Så blev jeg vist ind til Lars Lundborg, som var den svenske INTERPOL-mand i Bangkok. Han kom med en mystisk forklaring om årsagen til, at han ikke havde været i Pattaya for at undersøge sagen, selv om der var gået flere dage, siden mordene var begået.

Nogle dage senere modtog jeg et eksemplar af Ekspressen fra Sverige. Den indeholdt en større artikel om de to myrdede. Den fremstillede dem på en sympatisk måde og sagde ikke noget om, at de nok var blevet myrdet, fordi de var narkomaner og ikke havde betalt for noget heroin, de havde købt. Ham med psoriasis var i virkeligheden fra Svejts og havde haft en elektromekanikerværksted i Uppsala. I artiklen anførtes det til sidst, at Expressen havde underrettet Rikskriminalens mand i Bangkok om de myrdedes identitet.

Mvh
Bent Jensen

---

Hej Bent!

Meget, meget interessant indlæg! Jeg er vildt imponeret over din indsats....Det er F***** Godt gået.

Samtidig er det virkelig forsmående, at skulle konstatere den ringe (eller mangel på samme) indsats der har været fra
myndigheder og politiet's side.

Igen....respekt for dit initiativ.

---

Opklaringen af de myrdedes identitet var jo, hvad man kan kalde 'a piece of cake'. Når man har den enes personnummer, kan man hurtigt finde den andens identitet også.

Derimod fandt jeg ikke ud af, hvem der havde begået mordene, hvilket avisen heller ikke bad mig om. Jeg hørte noget om, at de to havde været i skænderi med motorcykeludlejere uden for en 'dansk' restaurant i Sydpattaya. Jeg gætter på, at det var dem, der stod bag mordene.


Ja, myndighedernes indsats var utroligt ringe, navnlig når man tager i betragtning, at svenskerne havde en INTERPOL-mand i Bangkok.. Han var i øvrigt dengang også forbindelsesmand for det danske politi. De udsendte skandinaviske politifolk kan ikke thai, så de er ikke i stand til at læse de thailandske politirapporter, osv.

Pattaya var dengang nyhedsmæssigt et sort hul. Siden er der kommet flere lokalaviser og et tv-program, der flittigt rapporterer om kriminalitet i byen.

Pattaya var meget interessant, fordi der var adskillige danskere i byen, der smuglede heroin til Danmark og blev rigere og rigere. Jeg kunne ikke gøre noget ved det, fordi Ekstra Bladet, som jeg dengang havde forbindelse med, ikke ville betale mig for opklaringsarbejdet. Nogle af heroinbagmændene er i dag velhavende forretningsmænd dernede.


Mvh
Bent Jensen

---

Hr Jensen dog

Jeg kan da ikke tænke mig, at du påtænker en snarlig rejse inden for den næste tid til Pattaya, for jeg må da nok sige, at din sidste sætning i ovenstående er af en sådan beskaffenhed, at jeg ikke ville have lyst til at møde disse mennesker igen på hjemmebane.:VI

---

Hr. Manse dog!!!

Det er utroligt som du er efter Bent i flere af dine indlæg...

Hvad kan årsagen mon være?

Er der en lille hvid orm, som gnaver? Den man kalder misundelse!:ARGH

,,,,Og Jumtien... var du ædru, da du kastede dig over tasterne?

---

Jeg har selvfølgelig som alle andre dyder, men misundelse er ikke en af disse, for det er den korte tid jeg har tilbage her på denne jord ikke til, at jeg gider beskæftige mig med noget så simpelt som misundelse er nok ikke lige det jeg vil bruge tid på i et forum som dette her.

Det jeg egentligt bare vil sige var, at jeg nok som person ville slette den sidste sætning i Hr. Jensens indlæg, for jeg er overbevist om, at det ikke kun er Thailændere der mister ansigt, andet var der egentligt ikke i dette.

Når dette så er sagt, ja så er jeg ikke efter den kære hr. Jensen, men han må som jeg og alle andre forvente, at hvis man laver indlæg af den ene eller anden art, ja så vil det være frit for den enkelte at svare på disse med den intelligens eller mangel på samme, som vi nu engang er blevet født/lært op med.

DK dit oplæg til ballade med hensyn til at kunne lide hinanden, må du jo starte en tråd om, hvis det er det du ønsker, så skal jeg da nok svare, så godt som jeg nu formår på dine indlæg, men det har vi jo alle endnu til gode.:TUP

---

Med det her Bent skrev tror jeg ikke der er ret mange som er misundelige.: Pattaya var meget interessant, fordi der var adskillige danskere i byen, der smuglede heroin til Danmark og blev rigere og rigere. Jeg kunne ikke gøre noget ved det, fordi Ekstra Bladet, som jeg dengang havde forbindelse med, ikke ville betale mig for opklaringsarbejdet. Nogle af heroinbagmændene er i dag velhavende forretningsmænd dernede.

Tror man skal holde sig væk i stedet for.

Om der er nogle som laver penge på det lort er op til dem, håber bare de vil blive straffet en dag, og med de ting som de kan undersøge en person med i dag, skal de nok få dem håber så bare de får de bagmænd med også.

---

Kære DK

Din naivitet ud i min ædruelighed røre mig faktisk dybt, for hvad kan det bunde i. Jeg kender ikke dig og du kender åbenbart mig efter hvad du skriver om ædruelighed og alligevel gør du jo ikke, for der er meget få mennesker der har set mig i en sådan situation, så jeg må jo nok vende den engang, var du ædru da du skrev dit sidste indlæg hehe:SAR

---

Det svar er vist det som kaldes: "God dag mand økseskaft"

---

Jeg bukker og nejer hehe, for du har jo udleveret dig selv…. STORT TILLYKKE…. For det plejer godt nok at være sværere at få folk til at fremkomme med et indlæg som dit sidste. Jeg takker for din tillid.

---

lille manse mand

kan du ikke lade os der gerne vil se Bents indlæg læse dem i fred uden du hele tiden skal være efter ham

jeg gider ikke læse dine intetsigende indlæg hvis jeg kan blive fri, så springer jeg dem over

du opfører dig nogen gange som om det er blå stue

---

Nej, chancen for at afsløre bagmænden er for længst forsildt. Bagmænden er ophørt med at smugle heroin, har investeret pengene i lovlige forretninger og drevet dem dygtigt. Sagerne er også nok forældede i dag, efter at der er gået over 20 år. Chancen for afsløring var der dengang, men hverken Ekstra Bladet eller Købnhavns ille betale mig for opklaringsarbejdet. Desuden var Ekstra Bladets daværende kriminalredaktør, som nu er død, i konflikt med Købnhavns Politi. Jeg blev kun fattigere og fattigere ved at bruge tid på sagerne, mens heroinsmuglerne blev rigere og rigere. I dag kommer heroinen fra Helmand-provinsen i Afghanistan.

Jeg var med ret stor sikkerhd i stand til at bedømme, hvem der smuglede heroin. Dog var der enkelte, der fuppede mig, fordi de havde velbetalte borgerlige jobs, så man dårligt kunn forestille sig, at de ville risikere at sætt alt over styr ved at beskæftig sig med heroinsmugling. Man må i deres tilfælde sige, at det gamle ordsprog om, at forbrydlse ikke betaler sig, ikke holdt stik.

Da jeg blev bskæftiget inden for entreprenørområdet, droppede jeg alt vedrørende aviser og afsløring af heroinsmuling. Senre blev jeg oversætter, hvorfor jeg ikke kunne have nogen forbindelse med dagspressen.

Mvh
Bent Jensen