Derfor denne historie.

I Nevada i USA sidder 40-årige Fa Wijitwan i hvert fald og håber. Lige siden hun som 17-årig fandt ud af, at hun har en halvbror i Danmark, har hun haft et brændende ønske om at få kontakt med ham og lære ham at kende. Det sammen har hans mor i Thailand, som aldrig har glemt ham.

»Min mor siger, at hun gerne vil se ham igen. Han er jo hendes søn. I årevis har hun ønsket at få kontakt med ham, men hun har aldrig haft muligheden for det,« skriver Fa Wijitwan til BT.

Fa Wijitwan er fra Thailand. Det sammen er den bror, hun leder efter, og som nu må være en mand midt i 40’erne. Ifølge de oplysninger Fa og hendes mor har, lever han et sted i Danmark.

Men det er ikke uden overvejelser, at familien nu forsøger at få kontakt. Moderen er ikke særlig velhavende, og hun er bange for, at Tom skal tror, at hun kontakter ham for at få økonomisk hjælp.

»Det har aldrig været hendes tanke. Hun vil bare gerne møde ham. Jeg tror, hun gerne vil fortælle ham, at hun ikke ikke opgav ham,« understreger Fa Wijitwan.

Fa har også overvejet, at broderen måske slet ikke har lyst til at blive fundet eller mangler tid og overskud til at lukke nye familiemedlemmer ind i sit liv.

»Jeg forestiller mig, at hans liv lige nu er fyldt med forpligtelser, og måske er han slet ikke interesseret. Uanset hvad, så ønsker jeg bare at få vished,« forklarer hun.

Det er ikke meget, Fa ved om sin halv-bror. Han er resultatet af et forhold, som hendes mor havde flere år før, Fa blev født, og han voksede op hos deres bedstemor.

»Min mor havde mødt en ny mand, og de rejste en del,« fortæller Fa.

Hos bedstemoderen boede også en lille kusine, som drillede Tom en del. De to små børn var noget af en udfordring for den ældre kvinde. Fa Wijitwan mener, at hendes halvbror var halt eller på en eller anden måde havde et problem med sit ene ben.

»Ud af det blå var der pludselig en søster eller nonne fra kirken i Pattaya i nabolaget. Min bedstemor var katolik, så de faldt i snak. Da nonnen så, at Tom var handicappet, tilbød hun ham bedre omsorg og uddannelse. Min bedstemor ville bare gerne have, at Tom fik de bedste muligheder, så hun gik med til at aflevere ham til kirken, så han kunne få en uddannelse. Hun vidste åbenbart ikke, at kirken også havde et børnehjem.«

Året var 1974, og Tom var på det tidspunkt omkring fire eller fem år gammel.

»Da min mor senere henvendte sig til børnehjemmet i Pattaya for at hente Tom hjem, fik hun at vide, at han var blevet bortadopteret. Hun følte det, som om hjertet blev revet ud af brystet på hende, og hun har aldrig kunne glemme ham,« fortæller Fa.

»De fik at vide, at han havde det bedre nu med en ny velhavende familie i Danmark. Jeg kan ikke forestille mig, hvor ødelæggende det må have været for min mor.«

De forsøgte at komme i kontakt med ham og hans nye familie i Danmark, men på børnehjemmet fik de at vide, at det var op til Tom at tage kontakt, når han blev voksen.

»Min mor og far vendt tilbage til børnehjemmet et par gange, men de fik aldrig nye informationer om ham.«

Familien har senere forsøgt at finde frem til Tom via de officielle kanaler, men alle steder løb de panden mod en mur. Sagen er forældet, lyder svaret. Derfor har Fa Wijitwan henvendt sig til BT i et sidste håb om at finde broderen.

»Jeg vil gerne tale med ham og høre, om han er interesseret i at få kontakt,« fortæller hun.

Familien har hørt, at Tom som barn og ung besøgte Thailand flere gange.

»Hvis det er sandt, at han ofte besøgte Thailand, da han var yngre, så var det måske fordi, han gerne ville finde os, så har han nu chancen for at møde sin mor og sine slægtninge. Det skal være op til ham«.

Derfor: Er du Tom, kender du ham, eller har du oplysninger, som på den ene eller anden måde kan hjælp Fa Wijitwan videre i sin søgen, må du meget gerne kontakte BT på eller .

http://www.bt.dk/...-er-du-tom