Oprettet af bamsen d. 05-07-2009 14:44
#1
http://www.rejsel...od-pandaen
En flok thailandske elefanter forklædt som pandaer marcherede i
protest mod den megen opmærksomhed, en thailandsk pandaunge har fået.
Det er elefanten, der er symbolet på Thailand, ikke pandaen.
Det er det budskab, en flok elefantpassere gerne vil have ud til befolkningen,
efter en pandaunge efter sin fødsel i den zoologiske have i
Chiang Mai i sidste måned er blevet hele landets kæledægge.
Derfor fik de fem elefanter fra Royal Elephant Kraal i Ayutthaya-provinsen
80 kilometer nord for Bangkok en omgang vandfarve i pandakulør,
inden de blev sluppet ud i protestmarch.
Pandaungen, som har skabt den megen furore blandt elefantpasserne,
er den første af sin slags født i Thailand nogensinde, og har fået massiv
omtale og turister i hobetal til at myldre til Chiang Mai. Af samme årsag
smides der 100 millioner kroner i et hus til pandaungen og dens forældre.
- Men elefanterne er altså symbolet på vores land og
har stadig brug for opmærksomhed og omsorg.
Det vil vi med denne event gerne minde folk om,
siger en repræsentant for elefantpasserne i Royal Elephant Kraal til Bangkok Post.
bamsen