Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Busulykke. 27 dræbt.

Oprettet af AL 48 d. 25-03-2014 09:15
#1

27 dræbt i thailandsk busulykke.
Mindst 27 personer har mistet livet, efter at bremserne svigtede på en bus i det nordlige Thailand.

Mindst 27 personer har mistet livet i en trafikulykke i Thailand, efter at en bus mandag kom på afveje på en bjergvej og styrtede ned i en 150 meter dyb kløft, siger politiet til AFP.

- Dødstallet er nu på 27. 24 personer er kommet til skade - de er slemt tilskadekomne, så vidt jeg kan se, siger politikaptajn Sittichai Panyasong i Tak-provinsen, der grænser op til Myanmar.

Et lokalt hospital bekræfter antallet af døde og tilføjer, at de fleste døde på stedet.

- Bremserne svigtede, da bussen kørte ned ad bakke på en bjergrig vej. Den kørte gennem vejafspærringen og styrtede ned i en 150 meter dyb kløft, siger politikaptajnen.

Verdens dødeligste veje

Mange af ofrene menes at være kolleger fra en lokal regering, der var på en arbejdsrelateret tur, siger han.

Thailands veje er blandt verdens dødeligste.

En nylig rapport fra WHO viser, at forekomsten af dødsfald på de thailandske veje i 2010 lå på 38,1 per 100.000 indbyggere.

Kun to steder var forekomsten hyppigere - nemlig i den Dominikanske Republik og på Stillehavsøen Niue.

Til sammenligning ligger det sydøstasiatiske gennemsnit på 18,5.

/ritzau/AFP
http://www.dr.dk/...212530.htm

Oprettet af yindee d. 26-03-2014 03:19
#2

igen igen igen, for høj fart og sikkert en dårlig buschauffør det sker alt for tit

nå det er jo TH vi som kender lidt til forholdene, kan sige tag ikke bussen

Redigeret af yindee d. 26-03-2014 03:20