Oprettet af thai d. 19-06-2013 02:29
#1
Især unge forbrugere begyndt at smide færdigretter i mikrobølgeovnene. De hamstrer i stor stil såkaldte thai-cuber.
De to iværksættere Christian Juhl og Jan Wolgast fik i 2006 en rigtig god idé, da begyndte at importere frosne stærkt krydrede færdigretter i kube-formede emballager fra Thailand.
Hvert eneste år siden har Varde-virksomheden oplevet vækstrater på omkring 30 procent.
Dermed er deres virksomhed CPF Denmark i al ubemærkethed er blevet en ganske betydelig aktør på det danske færdigret-marked.
»Vi sælger nu en del millioner thai-cuber årligt og det er som om, at væksten bare fortsætter. Vi har haft omtrent samme høje vækst hvert år,« siger Morten Hesselholt, kommerciel direktør i CPF Denmark.
Omsætningen er hemmelig, men CPF er datterselskab af den thailandske giga-koncern CP Group, der årligt omsætter for 33 milliarder dollar.
Herhjemme sælges thai-cuberne fra Føtex, Netto, Bilka og Irma, og især unge mennesker med mere smag for spicy thaimad køber dem og fravælger traditionelle frost-farsretter med surt, sovs og kartofler.
»Unge mænd i alderen 19-25 år spiser traditionelt mange færdigretter, men også mange kvinder køber Thai-cuber, fordi de indeholder mindre fedt og salt end mange andre færdigretter,« siger Hesselholt.
En ny mildere udgave, som kan appellere til sarte ganer er inden længe på vej til butikkerne, og CPF overvejer også at introducere en cube med thai-stærkt indhold, der virkelig giver sved på panden.
CPF sælger også med succes kuberne i Sverige og Island og er på vej ind i Finland og Norge.
mx.dk/penge_erhve...y/25556045