Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Femårig dreng skal udvises fra Danmark

Oprettet af per1234 d. 26-11-2012 03:58
#1

Den femårige dreng, Fimm Na Thiban, skal inden den 10. december udvises til Thailand, hvor hans biologiske mor opholder sig efter en skilsmisse fra sin danske mand.
Ole Heegaard hedder manden, og han har siden Fimm Na Thibans første måneder fungeret som stedfar.
Både Ole Heegaard og moderen er enige om, at Fimm Na Thiban bør blive i Danmark.
"Jeg er hans far. Vi er pot og pande. Vi er altid sammen," siger Ole Heegaard.

Valgte at give afkald på søn
I marts valgte Fimm Na Thibans mor og Ole Heegaards ekskone, Noppore Na Thiban, at flytte tilbage til Thailand og give afkald på sønnen.
"Jeg ønsker, at han skal bo hos Ole. For han har en bedre fremtid i Danmark end hos mig i Thailand. Han er 100 procent tættere knyttet til faren end til mig," siger Noppore Na Thiban.
Fimm Na Thiban har selv valgt, at han vil blive hos Ole Heegard. Alligevel har Justitsministeriet og Udlændingeservice besluttet, at han skal sendes til Thailand.

Et lille håb tilbage
Ifølge Ole Heegards advokat, Pia Egsgaard, er Justitsministeriets og Udlændingeservices argument for at udvise den femårige dreng ikke dækkende.
"Forældremyndighedsindehaveren det er jo faktisk Ole. Han er godt nok ikke biologisk far, men han er stadig del i forældremyndigheden. Og i og med at hans mor er udrejst og ikke vil have ham med, så har han ikke nogen tilknytning til Thailand overhovedet. Han har boet her stort set hele sit liv," forklarer advokaten.

Familien har stadig et lille håb tilbage.
Ole Heegaard har klaget over udvisningen.
Hvis en dommer giver ham ret inden den 10. december, så kan Fimm Na Thiban få lov til at blive.
http://nyhederne....k.html?rss


Redigeret af per1234 d. 26-11-2012 04:00

Oprettet af Kent d. 26-11-2012 09:26
#2

livet er svært, mennesker laver love og regler for alt, når det kommer til stykket kan vi ikke lave love for de skæve sager

lover siger drengen skal ud, sendes til thailand . hjertet siger noget andet

Redigeret af Kent d. 26-11-2012 09:26