Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Idé til ferieturen

Oprettet af AL 48 d. 11-09-2012 11:46
#1

Hvorfor ikke prøve noget nyt, når turen går til Thailand.
http://ekstrablad...820426.ece

Få skyllet tarmene((128((

Oprettet af yindee d. 11-09-2012 11:58
#2

Ekstra Bladet Ferie har fastet og fået tarmskylninger i en uge på Koh Chang i Thailand

Faste og tarmskylninger er måske ikke det første man forbinder med drømmeferie. Men på The Spa Resort på Koh Chang gør man det i så smukke omgivelser, at man nærmest glemmer, hvad man har gang i.

Jeg har selv prøvet det en gang før. Brugt en uge på at lade være med at spise og få renset systemet indefra. Hvordan det lykkedes mig, at overtale min veninde Mette til at tage på udrensningsferie, ved jeg ikke helt. Men lad mig sige det sådan. Vi har ingen hemmeligheder for hinanden mere.

– Hvordan så dit ud i dag? Tjoo. Det var sådan lidt grønligt. Hvad med dit?

To daglige skylninger
Jo. Det handler om det, der kommer ud efter den daglige tarmskylning. To om dagen anbefaler de på The Spa Resort for at få det maksimale ud af opholdet. Det foregår på den mest ydmygende facon, hvor man ligger på et board med en lille rør i måsen og bliver skyllet indvendig med lunkent vand med kaffe eller hvidløg.

Det skal dog lige siges, at eftersom man ikke får andet ned end grønne urtepiller, der giver energi og tager sulten, og så en shake, der består af 'bentonit-ler', der virker afgiftende, loppefrøskaller for fibrenes skyld, og så ananasjuice, der tager den værste smag fra de to komponenter. Efter nogle dage ser man faktisk med stor interesse på alt det, der bliver renset ud.

Drømmer om bøffer
De såkaldte måltider skal tages på minuttet hver halvanden time. Man starter kl. syv om morgenen og slutter kl. 20.30, hvor man er så splattet, at man går i seng.

De første par dage må jeg indrømme, at man ikke er meget værd. Heldigvis er resortet indrettet til ikke at lave andet end at ligge med en bog ved poolen. Sole sig på små terrasser, der ligger fint ude i den sø, der omgiver resortet. Så alt det man ikke får ned i maven, får man i dén grad kompenseret i smukke indtryk.

Man er dog noget slap i kroppen og drømmer kun om store saftige burgere og en kold Cola.

På trods af, at lunten under fasten bliver lidt kortere, er det faktisk rart at have en person med, der kan muntre en lidt op.

Energien vender tilbage
Men allerede på dag tre sker der noget i kroppen. Energien begynder langsomt at vende tilbage. Man føler ikke hullet i maven længere og får nærmest lyst til at love kroppen, at man aldrig vil putte noget usundt i den igen.

Sådan fortsætter de næste par dage. Og man har tilmed energi til at tage med på de ture, som resortet gratis arrangerer. Man kommer bl.a. ud på en smuk øde strand, hvor der ikke er andre mennesker til at forstyrre den zen-agtige tilstand, man efterhånden befinder sig i.

Der har været mange diskussioner i medierne herhjemme om det gode og det dårlige ved detox. Men faktum er, at Mette og jeg står snorlige efter de syv dage.

Vi er begge ca. fem kilo lettere, øjnene skinner og huden er glat og sund. Vi har begge uanede mængder af energi, og på trods af at vi har set hinanden i nogle ret akavede situationer og har været nogle sure sild, så kan vi sagtens finde på at gøre det igen.

Før og efter

Man skal forberede sig på fasten op til tre uger før, man begynder. Derfor ingen kød, sukker og kaffe. Jo mere sundt, man spiser før fasten, jo bedre kommer udrensningen til at virke.

Efter fasten er der helt klare retningslinjer for, hvordan man forsigtigt forbereder kroppen på at spise igen.

Den første dag må man kun spise lidt yoghurt med frugt, den næste frugt og dampede grøntsager.

På tredjedagen kan du spise rå grønsager, men vent endnu nogle dage med fisk og især kød, ellers risikerer du at få dårlig mave.

Det nemmeste

Resortet ligger langt fra bylivet på Koh Chang. Så der er helt roligt og ingen fristelser. Desuden må man gerne drikke juicen fra to kokosnødder om dagen udover supplementerne. Det hjælper, hvis man er ved at gå helt kold.

Lækker mad

The Spa Resort har en virkelig god vegetarisk restaurant. Og de lækre retter duftes ud over hele resortet. Det var ikke nemt at abstrahere fra de første dage.

Pris

Man kan faste i kortere eller længere tid end en uge. Prisen afhænger naturligvis af, hvor mange dage du vælger. Men syv dages fasteprogram koster omkring 4500 kr. inkl. indkvartering.

Oprettet af yindee d. 11-09-2012 11:59
#3

hej

jeg springer denne gang, så AL 48 du må tage turen alene((7))

Oprettet af AL 48 d. 11-09-2012 14:45
#4

Jamen, så mange andre skyller halsen;)
Mon ikke bagefter de kunne trænge til "tarmskyl".((8((