---

Nu har vi til hudløshed hørt om asiaters tabte ansigter, også alle år jeg har sejlet derude, det er simpelhen det værste der kan overgå dem.
At tænke sig de kan tage fejl, de må jo have fået ind med modermælken de er ufejlbarlige.

Hvad med mit ansigt, om jeg må spørge, jeg har dummet mig utallige gange gennem livet, og op til flere gange her på siden, hvilket jeg prompte er blevet gjort opmærksom på((1((

OK, det er ikke altid man har ret, og det må man bide i sig, at man ligefrem skulle tabe ansigt ved at indrømme det er svært for mig at indse, hvem fanden vil vinde en diskution hvis man inderst inde godt ved man ikke har ret?

Jo det vil asiaterne, de er ligeglade om de har ret, bare de andre asiater lader som om de har det, måske en slags gensidig erkendelse af egen utilstrækkelighed.

Det jeg har lært i Asien er at lade som ingenting, ikke pirke i såret, og lade dem selv finde ud af det de godt ved er det rigtige, og at dem der ikke forstår det i det mindste lader mit ansigt være.

---

Hvem er fejlfri bortset fra MIG alså ((7))

de vil ikke, kan ikke, må ikke, indrømme at af de har lavet en fejl, de laver gerne den samme fejl 10 gange uden at lære noget af det

---

du kan tabe ansigt på mange forskellige måder her er en af dem

At tabe ansigt
Sprogminuttet, afsnit 69, 05. januar 2010 kl. 12:42 på P1
Lyt til Lars Trap-Jensen:Klik her
Lars Trap-Jensen fra Det Danske Sprog- og Litteraturselskab fortæller en farverig historie om udtrykket ”at tabe ansigt.” Den er bare ikke sand, og sådan er det desværre ofte med de etymologiske forklaringer. De vildeste bliver gentaget, mens de sandfærdige - og ofte lidt kedelige - lever deres stille liv i ordbøgerne.

---

Det man kan gøre for ikke at tabe ansigt, er at tænke før man taler, bedst er det at holde trutten, fuldstændigt.

Men nu er jeg jo fra København og det er ikke vores stærkeste side, hvis I ikke vidste det altså.

Jeg har boet og arbejdet i Jylland, og der er de listige, de spørger om alt muligt, uden at fortælle noget om sig selv, så har de lidt at rende med nemlig.
Og de kender sgu hinanden i de mindre byer.

Nogenlunde det samme gør sig gældende her i Småland Sweden.

Man skal passe på hvem man siger hvad til, og om hvem, det opdagede jeg en dag vi sad og talte om ditten og datten, det viste sig de enten kendte hinanden eller var gift med nogen der var i familie med nogen osv. osv.

Og så var det jeg kom til at sige, hva faen, det er jo det rene indavl her, så er det derfor I ser lidt underlige ud)%)

Åh Emma:o

Nå men jeg blev da tilgivet efter en tid, men hvem der havde tabt mest ansigt ved jeg ikke rigtigt.((7))

---

Den var god , ja vi københavnere skal lære at holde mund, men det er svært , jydernes lune er der men det er ikke det samme som den ping - pong vi godt kan lide i københavnstrup.

Men jeg sidder stadig og griner .
:TUP

---

Københavnere er uden situationsfornemmelse, de er som folk et råddent sammenrend af hollandske bønder, svenske og tyske lejesoldater, tilsat nogle vanvittige russere og baltere en gang i tidernes morgen, hvad ved de om "ansigt" eller tabe samme?
De eneste der har holdt sammen på det ros, og sørget for bare en anelse pli og dannelse er de jyder der i forne tider drog derover for at opdrage de fordrukne røvere og banditter. Jyderne har holdt sammen på hovedtsaden i hundrevis af år, jyden han er stærk, snu og sej, hvor Københavnere kun kæfter op.

---

JACK D

---

Ja og MANSE er enten gal eller fuld !!!!