Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Dansk mand forsvundet i Thailand

Oprettet af yindee d. 11-05-2009 16:31
#1

På restauranter og hoteller i de thailandske feriebyer Pattaya og Jomtien efterlyses en 31-årig dansk mand, der siden den 14. januar i år har været forsvundet.
Jeppe Poulsen er efterlyst på barer og hoteller i Thailand.


www.yindee.dk/foto%202/ef.jpg


Danskeren Jeppe Poulsen, 31 år, er på fjerde måned sporløst forsvundet i Thailand. Hans familie savner ham.

Derfor forsøger en række restauratører og hotelejere i de populære feriebyer Pattaya og Jomtien at finde ham.

En lille plakat med seks portrætter og en kort tekst er at finde ophængt på de barer, restauranter og hoteller, hvor danske turister og fastboende danskere kommer.

”Det er jo lidt skræmmende. Vore danske kunder skal lige hen og læse plakaten, men desværre har ingen hidtil været sikre på, om de har set Jeppe Poulsen,” siger Kim Møller, der driver en dansk restaurant i byen Jomtien, der ligger få kilometer fra Pattaya ved et kystområde ca. 150 km fra hovedstaden Bangkok.

”Men jeg har hørt om en anden restauratør, der mener at have set ham, men også det er usikkert,” siger Kim Møller.

Samtaleemne blandt danskere
På Copenhagen Bar i Pattaya siger restauratør Flemming Sørensen, at hans kompagnon er overbevist om, at have set Jeppe Poulsen på et tidspunkt.

”Jeg mener altså også, at have set ansigtet, men jeg er mere i tvivl,” siger han.

”Danskerne hernede snakker om efterlysningen. Det er en meget kedelig situation for familien, og vi hjælper selvfølgelig gerne med at finde ham ved at hænge efterlysningen op,” siger Flemming Sørensen.

Det er danskeren Nick Baekoe, der er bosat i Pattay, som hjælper Jeppe Poulsen familie i eftersøgningen.

Henvend jer
Nick Baekoe arbejder med at markedsføre byens restauratører og hoteller, og på plakaterne opfordrer han folk, der har set Jeppe Poulsen, til at henvende sig.

”Eller hjælp Jeppe med at komme i kontakt med mig, hvis du skulle møde ham, og han ikke selv er i stand til at ringe til mig, eller han ikke har nogen penge,” opfordrer han.

Den 31-årige Jeppe Poulsen er 185 cm høj. Hans kropsvægt betegnes som normal.

Nick Baekoe er at kontakte på telefonnummer +66 (0) 8 9048 1564 eller pr. mail:[mail][/mail]



kilde http://jp.dk/udla...688714.ece




...

Redigeret af Webmaster d. 12-05-2009 10:51

Oprettet af claus31130 d. 12-05-2009 10:16
#2

Sidst er han vist set i Surin området

Oprettet af Webmaster d. 12-05-2009 10:52
#3

4pokker skrev:
den mailadresse er død.:(



tak for oplysningen har sat ny adresse ind som er [mail][/mail]

Oprettet af claus31130 d. 13-05-2009 05:09
#4

4pokker skrev:
Det vil med andre ord sige at webmaster = nick :HI



Tror jeg ikke du skal regne med.....ovenstående er en artikel sakset fra Jyllands Posten ..... Mere korrekt er nok at skrive til da lars derinde såvidt jeg er orienteret har kontakt til Jeppe's familie .....

I kan se lidt større billeder og downloade posters til evt. udskrift og opsætning rundt omkring HER

Redigeret af claus31130 d. 13-05-2009 05:10

Oprettet af yindee d. 19-05-2009 18:30
#5

holder lige liv i tråden
håber også der er liv i Jeppe og at han giver lyd fra sig

...

Oprettet af manse d. 21-05-2009 09:26
#6

Med alle disse efterlysninger på diverse websider, nægter jeg at tro på, at han stadig er i Thailand, for så ville der være nogen der havde genkendt ham. Han er vel bare blevet træt af familien eller andet, og vil bare gerne have tid til at finde sig selv:TUP

Oprettet af ubon lynge d. 22-05-2009 08:02
#7

Ja hvis det forholder sig sådan at han bare ikke vil findes, syntes jeg også godt han skulle give sin familie besked her om på den ene eller anden måde.
Der kunne jo også være sket noget med ham, og han ikke er fundet endnu, Thailand er jo et stor land.