Oprettet af Pen d. 01-02-2012 01:50
#1
Dagbogen 30.01.2012 Kanchanaburi
Godmorgen Dagbog.
Så er der endelig tid til at skrive i Dagbogen igen…..
For det her projekt med en lille der tager næsten al min tid i søgen efter noget spiseligt til Kat, har fået forbruget af benzin til knallerten (ikke Kat ((8(() til at eksplodere. Vi tonser rundt alle mulige og umulige steder for at finde netop det hun savner, og det er meget skulle jeg hilse at sige, i den stegende hede vi havde inden regnen endelig kom og afbrød stimen af dage med 38 Grader, er det lykkes at finde noget af det savnede mad så hun kan holde tempoet ved lige ((134((
Men det er ikke så sjovt at være hende, jævnlige opkast imellem måltiderne og det evige vanden, gør at vi ikke kan være så mobile for tiden som ellers var planen. Lægen på hospitalet der kiggede på hende igen, sagde hun skulle tage den lidt med ro indtil kroppen havde vænnet sig til den baby der uden at tænke på den lille krop en Thai har, vokser enormt hurtigt. Så lægens meget professionelle profeti om at hun skal føde i Oktober, holder bestemt ikke stik. For det vil sige at hun skal gå i 12 måneder som det efter mange forsøg lykkedes at forklare Kat, ikke er normalt, og med den størrelse hun har nu vil det kræve en lastbil med påmonteret liftbagsmæk for at kunne transportere hende rundt hvis hun skal gå så lang tid. Men det vil ultralydsscanningen fortælle når vi skal derud igen om en lille måned, og den glæder jeg mig til så vi kan få afsluttet de mange gæt om hvornår det skal ske, som er lige fra Maj til Oktober :VI
Al den tid hjemme kan godt være træls og kedelig, men den går alligevel med at bruge timer inde i haven ved siden af hvor Kat lægger sig i hængekøjen der er hængt op mellem en stor bambus, og et Pappaya træ. Jeg skiftevis sidder, står, går og ligger ned i forsøget på at minimere smerterne der de sidste to uger har været rigtig slemme, men gudskelov har jeg pillerne fra de to hospitaler til at hjælpe mig, så det går nogenlunde okay alligevel. Men det er nu herligt at være derinde i skyggen med udsigt til bjergene mens vindens raslen i bambussen, hønsene der kagler, de nyudklækkede kyllinger der kalder på mor, og fuglene der pipper, og selvfølgelig Indo’s gispen af varme, er en herlig lyd og en fantastisk underholdning ((11((
[
Så vi keder os bestemt ikke og slet ikke mig, jeg er gået i gang med det store projekt det er at lægge alle mine koncerter ind på harddisk i stedet for det usikkerhedsmoment en DVD skive har på grund af uvisheden omkring en skives levealder, og har nu fået lagt omkring 300 koncerter ind til de omkring 300 der ligger på diskene i forvejen, der har fået mine harddiske til at mangle plads nu der mangler over 700 koncerter endnu. Nu jeg sidder og venter mens computeren kopierer og puster, rydder jeg op i mine skuffer og får endelig smidt alt det ud der er resultatet af min samlermani. Dvd afspilleren fra Samui er nu endelig testet og har fået dødsstødet, det samme har mit mediecenter jeg slæbte med fra Danmark der heller ikke kunne tåle mosten på Koh Samui. Så nu er der absolut intet elektronisk tilbage fra mine 2 år derovre, smadder ærgeligt nu tingene trods alt har kostet penge ((1((
Det er rent ud sagt røvkedeligt at kopiere en DVD og en ensformig rutine med de samme manøvrer hele tiden, så jeg er glad for afbrydelserne når det er tid til at gå på jagt efter føde igen på knallerten. Små soi vi aldrig har kørt på før, bliver undersøgt med utallige stop ved alle madboderne for at se om der skulle være bid, men det er sgu sjældent syntes jeg ((10(( Men jeg hygger mig nu med det, Kat bliver større og større i rekordfart og er en fornøjelse at være vidne til, jeg sidder lige så stille og ser på hende når hun spiser et eller andet for hende pragtfuldt måltid mens jeg nyder en kølig når det passer hende at sponsorere en, så det bruger vi meget tid på. Når hun så løgnagtigt fortæller mig at hun er mæt og spørger hvor vi så skal hen, valgte jeg på en af vores ture at køre ned til The Beach igen ((9((
Selv om det var weekend og mange har fri, er der kun få dernede, og er mit nye sted at stikke at til når larmen bliver for meget. Folkene dernede smiler over hele femøren når vi kommer og er nu begyndt at tilbyde Kat frugter som selvfølgelig skal være sure, og giver hende endda en skål med det uundgåelige stærke chili blandet med sukker selv rigtig velsmagende frugter bliver ødelagt med. Er det sidst på dagen når vi kører derned, går Kat helt af sig selv ind i den lille ydmyge lille biks og køber en kølig der med dug på køleren bliver forsigtigt sat foran mig, smiler til mig smuk som hun er for mig i en af sine nye kjoler med en ordentlig vom inde under, og siger værsgo, så livet er sgu da pragtfuldt ((11((
Nå, men jeg startede med at spørge Kat hvor hun ville spise fordi ville skulle fejre forlængelsen af lejekontrakten. Ophøret ville falde sammen med fødslen ifølge mine beregninger, så jeg ville være på forkant med tingene for ikke at skulle flytte midt i det hele. Jeg havde betalt depositum for 3 måneder da vi flyttede ind, og med mit beskedne kendskab til udlejer der får rykkere fra banker og det offentlige, ville jeg stoppe med at betale de sidste 3 måneder for at være sikke på at få mine penge. Selv om udlejer flyttede til Bangkok og ikke har været her siden, var de vældig tilfredse med os og vores behandling af huset de havde fået at vide var meget flot og rent. Så selvfølgelig kan vi blive boende lige så længe vi ønsker, at jeg betaler huslejen den første i stedet for den 5 som der står på kontrakten, hjalp også gevaldigt sagde de. Der forstod Kat hvorfor jeg betaler en regning når jeg får en, det kan simpelthen ikke betale sig andet. En gang var jeg dog for hurtig, vandmåleren blev læst af og den lille printer manden har hængende i livremmen spyttede regningen på 85.60 Bht ud, kom vi kører ned og betaler sagde jeg til Kat, og afsted til Soi Baba det gik hvor vandværket ligger. Men der grinede de sgu af os da det blev vores tur, vi kunne skam ikke betale så hurtigt sagde damen smilende, ham der læser målerne af var endnu ikke kommet tilbage med informationerne der så bliver lagt ind i systemet. Men det var venlige smil fordi falangen var så hurtigt til at betale, kom i tilbage om en uge hvis i vil sagde de ((4))
Ups…… ((6))
Vi havnede som sagt ved standen igen hvor en masse børn legede i vandet hvor Kat der selvfølgelig er bange for det hun ikke kender, kommenterede hurtigt de manglende redningsveste, overvågningsfly, bademestre og CCtv overvågning nu de måske 5 årige børn der tumlede som fisk i vandet helt alene. De kunne selvfølgelig ikke bunde og hagede sig til vandhyacinterne der lå som en bred bræmme rundt om den lille ø der ligger ud for stranden, og havde det pragtfuldt. Et ungt par sad i det andet lille bambus ‘hus’ og gik nu og da ud og dyppede sig og sad så som Kat og gnavede et eller andet. Om det var det der fik Kat til at gå hen og købe noget kylling efter at have først spist to portioner da vi startede for en time siden, og gnavede 2 mango hun fik dernede, ved jeg ikke, men spise det kan hun ((134((
Hendes øjne lyste pludselig op til den velkendte lyd af den klemtende klokke is sælgeren der kom rundt om hjørnet rasler med, hun kiggede på mig og smilede og havde et spørgsmål malet i ansigtet. Gå nu hen og køb en is for pokker sagde jeg til hende og lad være med at spørge hver gang ikk !!
Det skulle ikke gentages kan jeg godt fortælle, en vaffelis til 5 Bht blev købt der gav mig en idé.
Der var som fortalt en masse både drenge og piger der legede her og havde det vældigt, det lykkedes mig at komme i kontakt med Kat der havde gang i en stor nydelse, sig til damen og hun skal give børnene en is sagde jeg til hende. Hun kiggede først lidt underligt på mig og spurgte lige for at sikre sig om jeg mente det, jeg for fanden da sagde jeg, se nu at komme i gang. Manden der lejer tingene ud dernede fik råbt til børnene at der var is til 5 Bht, hold kaje der var sand i luften da de løb hen for at stille sig i kø ved den lille vogn der helt forsvandt bag alle de brune dryppende rygge og råbte til damen hvad de ville have på isen. Chokolade råbte en lille dreng der drivvåd var kommet løbende lidt sent, jeg vil have chokolade sagde han til Kat og ventede tålmodigt på at damen der havde fået travlt, gjorde alt hvad hun kunne. Og selv om der blev hentet forstærkning i form af små børn i alle aldre der hurtigt forstod budskabet og kom sivende, lykkedes det mig kun at brænde hele 75 Bht af i forsøget på at gøre nogle glade ((11((((11((
Alle som en sagde pænt tak til Kat, pigerne i deres kulørte kjoler nejede og var yndige at se på selv om tøjet ikke var helt rent, drengene der kun havde shorts på løb tilbage til stranden og smilede voldsomt. Den lille dreng der ville have chokolade og måtte reddes med lidt ekstra chokolade fordi det han havde fået smeltede og faldt til jorden, sagde meget højt og tydeligt tak da han gik forbi os, sjov fætter. Han havde nægtet at snakke med Kat der faldt for ham og ville snakke mens han ventede på isen, men nu fik han os begge til at grine. Et par super dejlige timer med nogle smilende mennesker vi helt sikkert skal besøge igen inden Kat er blevet for stor, allerede nu er der pladsproblemer når vi kører, og hun siger selv at knallerten er for lille om et par måneder ((5))
For at forkorte den tid det tager at kopiere en DVD, besluttede jeg mig for at købe nogle flere ram at smide i i computeren, så Kannokan centret blev besøgt selv om det ikke er et sted jeg gider besøge. Tøj og tøj over det hele der gør almindelig gang til et forhindringsløb, sammen med den helvedes larm fra alle højtalerne der af ukendte årsager IKKE kan spille den samme musik og den forbande aircondition, betyder at jeg altid siger nej når Kat vil derind. Men nu var der en gyldig grund til et besøg nu man kan købe billige originale ram oppe på 2 etage, så jeg måtte tage mig sammen over alt det der irriterer mig :ARGH
Og jeg fik købt 2 Gb ram, KVR 1333D3N9/2G hedder de til 465 Bht, jeg havde selvfølgelig glemt brillerne og var usikker på om det var de rigtige, så jeg nøjedes med at købe 2 Gb i første omgang og fik Kat til at forlange et stykke papir hvor der stod at jeg kunne komme tilbage hvis de ikke var rigtige, men det viste sig senere da jeg havde sat dem i Pc’en, at de kørte uden problemer, så jeg er nødt til at køre derind igen når regnen holder op. På vores vej rundt om hjørnet hen til rulletrappen, fik Kat pludselig øje på en af de to tomboy der bor over for os. Hun har flere gange sagt at vi skal komme og se hvad det er for sko og tøj de sælger i deres forretning derinde, men vi har aldrig kunne finde den, måske er det det faktum at de gange vi har været der, at klokken har været 10 formiddag. Og med de to tomboy’s vane med at sove til klokken 12, er det nok forklaringen. Nå men de skulle selvfølgelig snakke og kigge tøj, jeg er alt for stor til det tøj sagde Kat og gik ind, nej nej sagde pigen, se her !!
Det var rent faktisk ventekjoler som vi ikke har set så mange af, og endte selvfølgelig med at hun købte en og fik 100 Bht i rabat nu jeg havde taget mig af duerne i deres hus. Så det kan godt betale sig at være lidt flink har jeg fundet ud af, herude får man det igen :TUP
Altså undtagen fra duerne, de kører had på mig og misbruger min manglende opmærksomhed nu jeg har travlt i de andre huse, til at rive et net ud og lynhurtigt producere 3 skrigende unger. Så der måtte købes noget mere net for at stoppe den larm det er inde i huset, havde det dog bare været i et ’Dansk’ hus hvor der er undertag og så videre, havde det ikke været noget problem, men det er det her :VI
Så Thai, jeg er bestemt ikke gået på barsel, det er der alt for meget at se til.
Det er hvad i må nøjes med denne gang, pligterne kalder kan jeg høre, hønsene har i lang tid nu råbt til gud og hver mand at det er morgen selv om det er bælg ravende mørkt. Der skal kopieres nu vejret ikke er så godt, de næste 5 dage skulle være af samme slags der så måske kan få stakken til at blive mindre. Nå ja, et system er lavet mens jeg sidder og kopierer hvor plastik, papir og DVD’er bliver sorteret for at gøre det nemmere for skraldefolkene. Den fangede Kat hurtigt fordi som hun sagde, havde hørt biler køre rundt og købe ’brugte’ CD’er og DVD’er, så dem må jeg ikke give væk, næh dem vil hun skam sælge den lille pengemaskine ((134((
Tak fordi du passer på støddæmperne og på luften i de hårdt belastede dæk på knallerten Buddha, tak fordi du passer på os på vores ture rundt, og tak fordi du giver os lov til at opleve de små ting der gør livet værd at leve....... ((6))((6))
Redigeret af ADM d. 15-11-2014 09:32
