Oprettet af Pen d. 31-12-2011 03:09
#1
Nytårstalen 2011.
Endnu et år er gået i den lille osteklokke mit liv er.
Og det har været et hæsblæsende år fyldt med både gode og dårlige oplevelser der har været så mange af at det er svært at huske dem alle, men at jeg fandt Kat kan jeg af gode grunde ikke glemme. De dårlige er det straks værre med, dem skubber jeg dagligt længere og længere ud i glemslens mørke hvor de for min skyld kan forsvinde. Nogle gange læser jeg i de gamle Dagbøger for at se hvad jeg har lavet, og dem fra Januar måned og indtil jeg flyttede fra Koh Samui er grufuld læsning. Min enorme nedtur over vejret der smadrede min drøm og min hverdag, var skyld i at jeg ikke betænkte mig et sekund på at flytte op til Kat for at prøve lykken.
For at dagligt måtte gå i vand til knæene og frygte vandet der både kom fra havet, og også oppe fra bjergene der lå bagved huset, er en så stærk fjende der aldrig kan besejres som vi var vidne til under oversvømmelserne der nu nærmer sig 800 ofre, og gjorde mig bange hver dag. Dag efter dag gik timerne med ingenting, for der var intet at foretage sig, strømmen var jo gået der fik forretningerne til at lukke. Så det var meget nedslående hverdage uden udsigt til opklaring der gjorde de 13 timer en bustur til Bangkok tog, til barnemad, og noget jeg gjorde tit.
Flytningen til Bangkok fortryder jeg aldrig selv om det at bo i Nonthaburi viste sig at være langt fra det jeg ønskede, de 2 år jeg levede på stranden og i naturen på Koh Samui havde sat en slags dagsorden for hvad jeg forventede af min hverdag og der stak Nonthaburi ud som en klar nitte med dens evige larm og den lige så evige strøm af mennesker i alle døgnets 24 timer. Men jeg blev der dog i 6 måneder der af og til blev afbrudt af små ture til templer for at bryde den kedelige rytme med at sidde i lejligheden der var dræbende. Men her set i bakspejlet, tror jeg at grunden til min antipati mod storbyen, lige så meget skyldes at jeg dumpede ned midt i Thailand !!
Mine 2 år på Samui kan jeg ikke bruge til noget som helst rent sprogmæssigt, det Thai jeg prøvede at lære for at kunne begå mig i hverdagen, viste sig at være en blanding af Isaan, Lao og Thai. Så selv de små ord jeg møjsommeligt havde lært mig, var der ingen der overhovedet forstod da jeg flyttede til Bangkok. Så jeg måtte begynde forfra med hjælp fra Kat jeg så til gengæld lærte Engelsk så vi kunne snakke sammen, og nu jeg skulle begynde forfra var det forfærdeligt at befinde sig et sted hvor jeg ikke forstod en dyt. Min dumpen ned i det Thailandske samfund var også en stor mundfuld for mig der havde erindringen fra Samui velbevaret, der ovre er folk anderledes og mere falang orienterede fandt jeg ud af efterhånden som jeg forstod mindre og mindre af hverdagen. Jeg havde kun Thaier omkring mig der snakkede meget lidt Engelsk der ikke kunne bruges til en samtale, så jeg skal love for at jeg fik en brat opvågen !!
Så jeg havde og har til stadighed en meget stor opgave frem for mig med at lære sproget, at kunne lære Kat nogle nye Engelske ord er en ting, men at forstå hvorfor hun gør som hun gør, er nødvendigvis ikke logisk for os Danskere. Alle de misforståelser har så givet anledning til nogle gevaldige skænderier der gudskelov ikke har været værre end at vi stadig er sammen, men det skyldes kun den hjælp vi har fået fra Yindee og Jannik der kan forklare den stædige Dansker der gemmer sig bag Pen, at han ikke fatter en skid !!
Og det må jeg ærligt indrømme er helt korrekt, jeg forstår ikke den Thailandske mentalitet der for mig ikke er logisk, og er irriterende. Kat som er meget traditionel opfører sig blot som om hun havde en Thai mand, og ikke en falang. Hun er så ydmyg og underdanig og kan og må ikke gøre eller sige de ting jeg forventer af hende, jeg som er manden i huset skal give hende lov først til for mig åbenlyse ting der har irriteret mig gevaldigt. Så hvis jeg vil bo sammen med hende som jeg gerne vil, er der ikke andet at gøre end at stikke en finger i jorden og at være tålmodig. Den konklusion er jeg kommet frem til er den eneste vej frem hvis jeg vil fortsætte med at bo sammen med hende, og det vil jeg jo gerne af den ene grund at jeg elsker hende, længere er den ikke.
Nå, gudskelov betød vores flytning her til Kanchanaburi at vi stille og roligt fik en mere stabil hverdag, hende langt væk fra indflydelserne fra dem i Bangkok, og jeg der langsomt kom ned på jorden igen i den dejlige fred og ro jeg ikke kan leve uden. Kris som jeg snakkede med på et tidspunkt heroppe, sagde en dag til mig, hvordan fanden kan du holde ud at være sammen med hende hver dag, det havde jeg ikke kunne holde ud sagde han, og fortsatte med at fortælle, at han var glad for at hans dame arbejdede 12 timer hver dag. Så kunne han gøre hvad han havde lyst til som typisk bestod af at køre ned og drikke sig i hegnet i skrigegaden, det er der vi er forskellige fortalte jeg ham, for jeg har slet ikke de lyster. Jeg vil hellere køre en tur med Kat og nyde de ting vi ser, og de ting vi foretager os sammen, og så vil jeg prøve at forstå Thailand i modsætning til dig der har været herude i 15 år og ikke kan snakke et ord Thai, tyg på den kammerat, og det tror jeg faktisk han stadig gør, for jeg har ikke hørt fra ham siden ((8((
Så hver dag er en velsignelse, mig der gør alt hvad jeg kan for at forstå hverdagen med stor hjælp fra Kat der langsomt forstår at det er nødvendigt at hun forklarer mig tingene, og ikke som før holder kaje og går tidligt i seng, gør livet meget sjovere. Så konklusionen må være hvis man absolut som mig der har fundet en pige uden for bar miljøet, er nødt til at væbne sig med en stor portion tålmodighed og gøre alt for at forstå den mentalitet der hersker i det land man nu har valgt at bosætte sig i, og glemme den stædige holdning at det er dem der skal forstå os !!
Så siddende her dagen før Nytårsaften hvor jeg sidder ude i carporten med en pude i ryggen for at støtte det gamle stillads, forsøger jeg at lave status på mit liv og mine 3 år herude. Det er en skøn blanding af en masse oplevelser jeg ikke ville være foruden selv om nogle af dem har været knap så sjove, men det sure med det søde. Alt det positive vinder sikkert over de negative oplevelser, så jeg er en tilfreds mand der har et godt liv med en sød pige jeg elsker og som giver mig mange gode dage + noget mere i vil høre om senere, i et dejligt kvarter med søde og rare mennesker.
Og gud ske tak og lov for at jeg havde mulighed for at flytte herud, den mulighed under jeg alle ‘frie’ Danskere der går rundt i det åbne fængsel der hedder Danmark, med lysten til at bosætte jer uden for muren. Men jeg kan se at det lille hul i pigtrådshegnet langsomt men sikkert bliver mindre og mindre, de nyvalgte politikere eller forhenværende sportsfolk der jo har styr på hvordan et samfund skal køres, har når de altså ikke lige er ved at tælle sorte penge eller gemme lokumsaftaler oppe på loftet, hamrende travlt med spærre folk inde som i Nordkorea. Den ene tumpede lov efter den anden der straffer alle med Dansk blod i årene, vælter ud af ærmerne på de her kloge hoveder, men samtidig for at vise omverdenen hvor gode de er, belønner de alle dem der strømmer til Danmark fra hele verden med penge og hjælp i hoved og røv, nu det er så synd for dem at de kun har én ged hjemme i landsbyen.
I skulle fandme skamme jer skulle i, hvilken ret har i til at forbyde et frit menneske at rejse, hvilken ret har i til at nægte hjælp til syge og gamle Danskere ??
Her er muligvis en løsning på det i kalder et problem for Danmark !!
Send alle fremmede (ikke Danskere) på offentlig støtte tilbage til deres hjemland uden undtagelse, annuller alle de gyldne aftaler der hersker for de mennesker der helt bevidst kommer til landet for at tilegne sig pension, og så i øvrigt rejse hjem igen med en fed evig hyre i baglommen. Afskaf den uretfærdige ordning der giver de fremmede lov til skattefrit at sende dansk valuta hjem til hjemlandet hver måned og som ikke findes for Danskere. Tøm fængslerne for fremmede der har begået en kriminalitet og send dem hjem med evigt indrejseforbud, andre lande kan gøre det, så hvorfor ikke jer ??
Stram balderne og fjern jer fra den Stasi lignende administration i har sat landet og Danskerne i, riv pigtrådshegnet ned og åbn dørene så folk der har lyst, kan bosætte sig hvor de måtte have lyst og med hvem de måtte have lyst til. Afskaf den økonomiske straffe liderlighed regeringen besidder hvis man gør noget ‘forkert’, tag i det hele taget og skrub ud af Christiansborg, tag arbejdstøj på og gør noget godt for Danmark i stedet for at køre landet i sænk.
Igen kan jeg kun opfordre folk til at tænke over konsekvenserne ved en folkevalgt regering der har pensionisternes stemmer i ryggen, den magt ville ingen kunne røre ved. Måske det kunne hjælpe alle de mennesker der bliver straffet fordi de er DANSKERE !!
Det er måske hårdere sagt end Dronningen ville sige, men ikke desto mindre er det sandt. Jeg var heldig at slippe ud af landet i tide, jeg er ingen springatlet overhovedet med mit dårlige helbred som ene og alene skyldes love og vedtægter i det åbne fængsel der hedder Danmark, og var årsagen til min ’flugt’. Jeg lider dagligt med smerter og er selvfølgelig ked af det, for i virkeligheden ville jeg hellere sidde i mit førerhus og drøne rundt på Europas veje og gøre noget nyttigt. Men livet går videre og skal gå videre, det syge system skal ikke få mig ned med nakken. Den holdning vil jeg gerne dele med jer, giv ikke op selv om det ser sort ud i jeres liv, kæmp til det sidste og vær stolt.
Et rigtigt godt Nytår til jer alle og en stor tak og hilsen til alle jer der har besøgt os, det varmer utroligt meget at der findes så mange søde og rare mennesker.
GODT NYTÅR.
Pen & Kat