Oprettet af Pen d. 10-12-2011 05:26
#1
01.12.2011 Hjemme
Godmorgen Dagbog.
Arbejdet kalder gudskelov ((9((
Der var nogle dage hvor jeg ikke lavede ret meget, jeg skulle lige opfatte det faktum at mit skriveri som jeg elsker, var slut L og at jeg nu ikke havde så meget at lave
Nogle mennesker opfordrede mig til at fortsætte Dagbogen, hvis ikke på Internettet, så for mig selv. Og det kan jeg nu se fordelen i, for jeg tænker hele tiden i Dagbogs regi, enten jeg tusser rundt her hjemme eller er på farten med Kat og savner at skrive. Så nu prøver jeg så at skrive om mine oplevelser igen der veksler lige fra sindsoprivende samtaler med Gun Ba der trisser rundt ud på vejen i sine gamle køkkengardiner, til kampen for at få kørekort til knallerten som nu endelig er overstået ;)
Men for at starte blødt og skåne svage nerver, starter jeg med fortællingen om mit kedelige hjemmeliv.
Kampagnen imod duerne der er i overtal og nu har fundet ud af at mine små hvide plastikkugler ikke slår dem ihjel, men blot gir dem et rap i røven, gør at de prøver at vinde det tabte terræn tilbage for fuld skrue. En ny pose kugler og endnu en flaske gas er købt til 450 Bht og kampen fortsætter ufortrødent, de sidste stumper net jeg havde tilbage, er brugt ovre hos de 2 tomboy der er evigt taknemmelige nu duerne ikke tramper rundt inde på deres loft mere og smiler og takker hver gang jeg ser dem. Lågen er åben siger de og fortæller Kat at jeg kan gøre hvad jeg vil inde hos dem, måske var det nedrivningen af det store bistade der sad inde i et vindue der gjorde at jeg nu har frie hænder, men hvor om alting er lukker jeg nu for de sidste små huller der irriterer duerne gevaldigt nu de ikke kan give de indespærrede duer mad og vand.
Og mit ry som due hader har nu skaffet mig en ny fan, en ældre dame ovre på den anden soi, har gennem Gun Ba spurgt om jeg ikke vil komme og se hvad der kan gøres for at hun kan slippe for det drysseri af due møg der lige så stille daler ned fra loftet inde i huset, og som gør at hun ikke kan lave mad. Så det skal jeg have kigget på nu det også er til min fordel. Kat er nu kommet sig over sin nervøsitet over min trang til at hjælpe folk, det gør Thaier ikke siger , og fortæller at det kan opfattes som om jeg er interesseret i kvinderne, men hun er som sagt kommet videre og er lykkelig over alle de mennesker der snakker med hende og gir mig et kram og siger tak fordi du giver mig nye venner ((134((
Og en af de nye bekendtskaber skulle vise sig at være guld værd, for på vores gåture for at holde ryggen ved lige, passerer vi nogle gange en stor regerings børnehave som Kat kigger langt efter. Hun elsker børn og snakker meget om at hun godt kunne tænke sig at arbejde dér, men hun ved godt at de par år hun har gået i skole ikke er noget hun rent faktisk kan bruge til noget, og rystede voldsomt på hovedet da jeg foreslog hende at gå ind og snakke med dem. Gå ind og spørg om du må komme og hjælpe til et par timer om dagen eller hvor meget du nu vil arbejde, sig at du ikke vil have nogen løn for det, men blot er glad for børn. Alt det her snakkede hun med en dame om her på vejen, der for et par dage siden kom hen og snakkede med Kat der gik og vandede blomster. En af mine venner sagde damen, er chef ovre i børnehaven og vil gerne have du kommer over og snakker med dem. Tro mig når jeg siger jeg fik en klump i halsen over den overraskelse og glæde man kunne læse i hendes ansigt, og den tilfældighed at en dame Kat snakker med, pludselig giver min søde pige en chance for at komme ind i det Thailandske samfund og giver hende muligheden for at få en fod indenfor uanset om det er ulønnet, er jeg utrolig taknemmelig for. Jeg forstår udmærket hvor meget det betyder for hende at blive accepteret af Thaier, ikke kun som person, men også som en god pige, og ikke som de mange blikke vi får på vores ture der tydeligt viser at hun bliver opfattet som en bar pige nu hun går med en falang ((10((
Så der bliver lige for tiden nynnet ekstra meget med på sangene jeg har lagt ind i hendes telefon der bliver slæbt med rundt i huset når hun gør rent, hun snakker ustandseligt om muligheden for måske at kunne få en t T-shirt der viser at hun arbejder for regeringen, og glæder sig til besøget af Dardi og Mon er overstået så hun kan komme i gang. De kommer om tolv dage og bliver her til den 27 December og skal bo et andet sted end Noble Night, så der bliver tryk på nu der skal holdes juleaften med flæskesteg, brunede kartofler og en herlig fed sovs ((4))
Og desværre har mit forsøg på at finde en billig minivan til Dardi fra lufthavnen i Bangkok, vist sig at være en umulig opgave. Taxi chaufføren der kørte Dalton herop som jeg ringede til nu han havde kørt dem for 1.500 Bht, besluttede desværre at hæve prisen med 500 Bht som er helt urimeligt og fik mig til at sige at de ikke skulle køre med ham nu han ikke kunne få øje på mit forsøg på at skaffe ham kunder.
Der kører minivan hver anden time her fra Kanchanaburi direkte til lufthavnen, prisen er 500 Bht pr person og er en god pris, men af en eller anden grund kan man ikke få samme minivan til at køre i den modsatte retning. De bliver lejet ud får jeg at vide når jeg igen og igen spørger på de forskellige steder vi har været, så Dardi og Mon skal nok bare sætte sig ud i en taxi i lufthavnen der kører på taxameter og er billigere end de 2.000 Bht taxien forlanger ((1((
Mit kedelige hjemmeliv betyder også at jeg har studeret de nye fisk i lang tid, og er kommet frem til at der skal et større akvarium til. De kæmper om pladsen konstant og 2 af dem viser tydelige tegn på at de bliver bidt i munden, så det fik os hen til forretningen endnu en gang da vi alligevel kørte forbi på vejen hjem fra en 7 timers straffetur for at få det skide kørekort til knallerten, men mere om det senere ((114((
Og det endte med at jeg købte et 320 liters akvarium som afløser for det 180 liters jeg har der er for småt, 4.500 Bht kostede det + hvad sten og diverse ting til filteret kostede. Og nu det er Thailand og fyren snart har lavet mange penge på mig, gik der kun 2 timer inden han holdt udenfor døren med det nye akvarium og 5 gratis fisk der skal hjælpe til med at holde akvariet rent. Skal jeg hjælpe dig med at flytte det hele over i det nye akvarium sagde han, nej nej, rolig nu, det skal gøres ordentligt og i ro og mag så det ikke går galt. Så han nøjedes med at læsse af og så lige snige et ugenert spørgsmål ind, hvordan kan du holde vandet så rent spurgte han ((7)):VI
Og det var så startskuddet til en meget travl aften som det endte med at blive, halvdelen af vandet i det kørende blev tømt ud som Kat der sparer på alt, selvfølgelig vandede blomster med samtidig med at hun snakkede med de to tomboy og Gun Ba. Så det tog lidt længere tid end normalt inden jeg endelig kunne trække det væk, og skubbe det store ind i på plads. De to store sække sten jeg havde købt, blev vasket og skyllet inden de blev hældt op i det store tomme akvarium Kat havde pudset og rengjort, og de nye planter blev ligeledes rengjort efter alle kunstens regler inden vandet endelig kunne begynde at plumpe ned i det store glasmonster. Beklage mig er jeg god til, så Kat skaffede en kølig for at trøste mig mens jeg stod der og hældte vand i akvariet, så det gik faktisk rigtig godt selv om der gik lang tid inden det var fyldt op. Men jeg stod og fintænkte over livet og den dejlige pige jeg har, de nu 4 tøser der skvadrede og skvadrede mens mørket sænkede sig og lyset fra det lille akvarium der nu atter var fyldt op, understregede mine tanker om hvor hyggeligt vi har det. Gun Ba tøffede rundt ude på vejen i sit aflagte køkkengardin, de to tomboy havde endelig taget sig sammen til at luge ukrudtet der stolt stod oppe i 2 meters højde, og Kat ryddede op nu her var rodet. Det er sgu Thai style så det vil noget, tøserne snakker på kryds og tværs, smutter lige ind til hinanden for at udveksle et eller andet om blomster og planter, samt de langsomt stigende lyde af nattens dyr der indleder jagten på føde og de små frøer der begynder at hoppe lystigt rundt ude på vejen, det er for mig fedt at opleve ((11((((6))
Så det var en herlig aften og afslutning på en lang dag, kørekortet som jeg fortalte om før, havde sammenlagt taget 7 timer at få og var en kamp. En kamp forstået på den måde at min Danske hjerne nægtede at genkende nogle af de små billeder på computerskærmen i dårlig opløsning, der gjorde at jeg dumpede 2 gange :(((1((:ARGH
Ja ja, jeg er en klaphat af rang, og var selv så irriteret at Kat skyndsomt begyndte at snakke om Jai yen.
Men for at starte med begyndelsen blev jeg ene falang blev jeg vist ind i et stort lokale hvor jeg så sad i en time og så på en Engelsksproget DVD om trafikken her i landet, ingen problemer i det nu jeg har kørt landevejene tynde i 30 år, så jeg var med på det hele. Gå ud og sig til damen at Dvd’en slut sagde jeg til Kat da filmen sluttede, hun gik ud og ledte efter hende. og hun kom tilbage og kunne jeg se, ikke særlig stolt over at fortælle at vi nu skulle vente i 2 timer på at de omkring 20 andre Thaier der sad i et andet lokale og blev undervist. Nå ja tænkte jeg, det er der ikke så meget at gøre ved, nu var jeg kommet så langt og jeg havde klaret de meget svære prøver hvor man skulle træde på en bremsepedal når man så et lys, utroligt svært og teknisk. Jeg havde også klaret at føre 2 pinde på linje med en stor grøn knap, så jeg var sgu stolt af mig selv, stolt fordi jeg klarede bremsetesten i første hug og ikke som en af de andre der måtte have 3 forsøg ((8((
Men tiden gik nu hurtigt, vi luskede ned til en lille restaurant der lå på området og spiste begge Pakka Pao Moo med spejlæg og delte en sprite, alt det kostede 75 Bht tilsammen og var en fair pris. Vi gik lidt rundt på det store område der samtidig er synshal og også andre kontorer jeg ikke helt forstod var, en minimal testbane hvor en vej var malet på asfalten med hvide kegler der omkransede det hele, her skulle jeg senere vise mine evner udi kørsel. En opstillet computer hvor man kunne teste sin viden om den kommende prøve skulle selvfølgelig også prøves, men blev hurtigt kedelig, jeg havde 30 rigtige ud af 30 spørgsmål og blev hurtigt træt af det og ville bare tage testen så vi kunne komme videre ((4))
Og endelig var damen færdig med at undervise Thaierne og vi blev sendt ind i et rum hvor der stod 15 store computere hvor vi blev placeret på nogle meget lave plastikstole, et kreditkort lignende kort vi havde fået udleveret blev så skubbet ind som i en ATM maskine. Og så begyndte helvede for mig, de skrevne spørgsmål klarede jeg uden problemer, men da jeg så skulle tage stilling til hvad nogle meget små utydelige billeder skulle forestille, og svare på hvad advarselsskilte med Thai skrevet på betød, gik det ned af bakke. 21 rigtige svar ud af 30 spørgsmål og 2 rigtige for lidt betød at jeg så måtte prøve igen, man har 2 chancer pr dag og skulle altså komme tilbage næste dag hvis jeg dumpede igen. Og det gjorde jeg selvfølgelig med bravur, denne gang havde jeg igen svaret rigtigt på det skriftlige, men havde svaret forkert på de 8 billeder. Og her begyndte jeg langsomt at koge over, Kat blev kaldt ind af damen jeg prøvede at bruge som tolk. For jeg var oprigtig frustreret over at jeg slet ikke kunne se hvad de små billeder skulle forestille, og kunne slet ikke få øje på hvordan jeg så nogensinde skulle få det kørekort.
Damen ville ikke hjælpe hvilket er fint nok, ingen snyd her som var positivt men alligevel irriterende nu jeg ikke kunne komme videre. Men hun strakte sig så langt at jeg meget ekstraordinært fik lov til et tredje forsøg og sendte os ned for at få det bekræftet, så endnu engang tog vi trapperne ned fra 3 sal for at få tilladelsen.
Da den var i hus, gik turen op igen for at vente på damen der nu var gået ned i stueetagen. Jeg stod der og håbede på at få lidt hjælp nu jeg var ene hane i kurven, og var lidt betænkelig over udsigten til at bruge de næste 4 år på at se på de utydelige billeder. Nå, damen kom og vi gik i gang igen, Kat havde fået lov til at sidde ved siden af mig for at forklare hvad billederne betød, det var en god tanke selv om hun ikke aner en hylende fis om trafik :VI
Men vi fik ved fælles hjælp nogenlunde forstået hvad de skulle betyde og fik også lidt hjælp af damen, 2 gange sagde Kat til mig, tryk på den knap der. Okay tænkte jeg, det kan jo ikke gå andet end galt, så jeg gjorde som hun sagde og fik senere at vide at damen havde sagt noget til hende, og derfor hun fortalte hvad jeg skulle trykke på. Og endelig blinkede det store grønne stempel der fortalte at man havde bestået, puh hvor var jeg lettet og glad da vi gik ned i stueetagen for at høre hvad vi så skulle.
Pigerne dernede havde åbenbart haft medlidenhed med mig og snakkede højt og smilende til hinanden hen over skranken, han har 26 rigtige blev der halv råbt der var lidt pinligt nu der sad en masse mennesker og ventede. Men Kat fik at vide at vi skulle gå udenfor og snakke med en mand der selv om jeg var på vej på toilettet, viftede med hånden og ville have mig til at vise mine evner på keglebanen, så slap jeg da for de smilende ansigter indenfor om ikke andet. Der var selvfølgelig misforståelser da jeg kørte ud på den malede vej der fik alle de ventende til at grine højlydt, så humøret var i top og jeg lavede sjov med kørelæreren der da han godkendte mig med en underskrift, rakte hånden ud sagde tip, som fik mig til grinende at spørge om 5.000 Bht var okay. Men det var kun sjov og han smilede sammen med de andre der ventede på at tage køreprøve til bil. Resten var en formalitet men lige så hyggeligt, en anden nydelig dame smilede voldsomt da hun sagde jeg skulle sætte mig ned for at blive fotograferet, hende og Kat og andre i den anden ende af det pænt store lokale, snakkede fanden et øre af der fik mig til smile voldsomt som man nu kan se på mit kørekort, herlig oplevelse der kun kostede 55 Bht altså hvis man ser bort fra den flaske whisky Kat købte for at takke Buddha med en dram, så vidste jeg godt hvad resten af flasken skulle bruges til ((11((
Det nye akvarium er nu oppe at køre og det ‘gamle’ er sat ind ii huset i venten på en køber som vist nok er Gun Ba’s søn, de store Skalarer har nu meget mere plads at boltre sig på, men slås betænkelig meget. Om det er længerevarende ved jeg af gode grunde ikke, men det er kedeligt at se på efter alt det arbejde og de penge det har kostet. De 3 sortstribede og de tre helt hvide Skalarer er taget ud for at dæmpe gemytterne lidt og går i en almindelig spand indtil jeg gør op med mig selv om jeg vil beholde dem, eller køre tilbage til forretningen med dem ??
Nu vi har de kolde nætter og morgener, har dagen fået en anden rytme. Siddende i lange bukser og langærmet trøje med en hættetrøje udenpå, venter jeg på at solen skal få lidt magt. Kat har fundet huen frem fra Bromo på Java og har viklet sig ind i 4 - 5 forskellige slags tøj for at holde varmen, og så godt som alle på vejen kan jeg høre, snøfter og snotter fra morgen til aften på grund af deres påklædning om morgenen der kun består af et par shorts, de kan åbenbart ikke regne ud at det sgu er for koldt. Så der sker ikke noget før ved 10 tiden hvor jeg skifter til lettere beklædning. Den tid bruger jeg så på at skrive lidt og nyde at se på fiskene, inden stresset som Kat kalder det, at betale regninger og køre på apoteket er, begynder. Så et herligt afstressende liv med for mig mange gode oplevelser der forhåbentlig først slutter om mange år.
Tak Buddha for Kat, tak mit liv jeg nyder i fulde drag, og tak fordi du passer på os…. ((6))
