Oprettet af bamsen d. 13-04-2009 08:24
#1
http://tgt.dk/ins...ece?page=1
Af Christian Martinez
13. april 2009
Tusindvis af danskere mister hvert år bagagen i lufthavnen.
Se, hvordan du undgår at blive en af dem - og hvad du gør,
hvis uheldet alligevel er ude.
Sådan gør du, hvis kufferten ikke dukker op
1. Skadesrapport
Henvend dig til bagageservice i lufthavnen og få udstedt en Property Irregularity Report.
Den bekræfter, at du mangler din bagage, og bruges også til at spore din bagage.
2. Ødelagt bagage?
Hvis din bagage er blevet ødelagt undervejs, skal du anmelde det i lufthavnen
og få dokumentation på din anmeldelse. Smid ikke ødelagt bagage ud,
før du har fået talt med dit rejseselskab.
3. Stjålet bagage?
Normalt går der 30 dage, før man regner en kuffert for bortkommet.
Hvis du ved, at din bagage er blevet stjålet,
skal du anmelde det til det lokale politi og få en
kopi af politirapporten eller rapportens nummer.
4. Dokumentation
Få altid dokumentation for din anmeldelse og gem alle kvitteringer for erstatningskøb.
Du skal bruge det, når du anmelder skaden.
Gem også dit boardingcard og eventuelle kuffert-tags.
Sådan garderer du dig imod forsinket bagage
1. Hav medicinen i håndtasken
Undlad at putte din livsvigtige medicin i kufferten.
Medbring den i stedet i håndbagagen og sørg for at have en lægeerklæring i lommen.
Du kan også tage medicin med til et par dage i håndbagagen og resten i kufferten.
2. Ingen værdigenstande i kufferten
Undlad at lægge kamera, smykker, ure eller andre værdigenstande i kufferten.
De er ofte svære at få erstattet af forsikringsselskabet.
3. Anonym kuffert
Sørg for, at din kuffert er genkendelig, men anonym.
Den skal være til at spotte på båndet, men bør ikke være så fancy,
at den tiltrækker unødig opmærksomhed fra potentielle tyveknægte.
4. Knips med kameraet
Tag billeder af kufferten og dens indhold.
Så kan du vise luftfartsmyndighederne, hvordan den ser ud,
og dokumentere tabet overfor forsikringsselskabet, når du kommer hjem.
5. Navneskilt
Hav altid et eller flere navneskilte på kufferten med navn og adresse.
Anskaf en kuffert, der har et særskilt rum til navneskiltet.
bamsen