Oprettet af dkth d. 23-11-2010 10:01
#1
Jeg ser noget jeg aldrig troede jeg skull opleve fra mit fædreland,
at se det som en diktaturstat eller hvad det nu skal kaldes.
Først var det pensionister der skal melde sig på ( stasikontoret ) kommunen.
Nu er det de unge, og vel særligt dem der ikke må bo i Danmark på grund af udlændingeloven,
der skal bankes på plads.
Det minder sku for meget om brune skjorter og skrårem, med armen løftet.
Jeg vil aldrig være med til, at man forbyder et lovligt demokratisk parti, men men men jeg er godt
nok uhygelig tæt på med dette DF.
http://www.dr.dk/...221829.htm
Oprettet af skipper d. 23-11-2010 19:29
#3
Man kan spørge hvordan det er kommet så vidt.
Jeg tilhører efterkrigstids generationen og voksede op med lineoliums gulvtæpper og kakkelovn, skidekoldt om morgenen, og smør på de halve kryddere om Søndagen.
Far var Guldsmed og glad for øller med kammersjukkerne, Mor gjorde rent på skolen.
Sommerferien tilbragte vi hjemme i gården på Frederiksberg, med 3 ugers ophold på Feriekoloni.
Plusfors og skotskternede sokker.
Jeg var ung i tredserne, og det var en dejlig tid hvor Danmark rejste sig fra krigen og folk begyndte at føle optimisme og en tro på fremtiden, også for dem længere nede på rangstigen.
Så kom den første krise, oliekrisen kaldte de den, belysningen i København blev halveret, kun hver anden lampe var tændt.
Jeg fik min første hyre på et skib der lå i Rotterdam, og jeg glemmer aldrig synet af et København i halvmørke, og et fuldt oplyst Rotterdam fra flyveren.
Oliekrise, min bare.
Så har vi haft Kartoffelkuren og jeg ved sgu snart ikke hvilke genvordigheder der har regnet ned over vore stakkels hoveder, og det var altid vor skyld, eller det var i alt fald os der skulle spænde livremmen ind.
Nu har vi så fået facisterne på nakken, plus muslimer, jøder, yankier og småtskårne danskere der sidder og krummer deres Wienerbrød på kakkelbordene og forarges over de andres udskejelser.
Jeg længes tilbage til det Danmark der var ved at vokse frem af krigens skygge, hvor man elskede den nyvundne frihed, og hvor man brød sig om hinanden.
Oprettet af yindee d. 24-11-2010 11:26
#4
ja det er altid de små i samfundet har måtte betale prisen for politikers uduelighed
min opvækst foregik i det dengang såkaldte mørke jylland der var ikke meget at slå til søren med alligevel en god tid
så kom vi ind i 70 og nedturen begyndte selv om vi fik mere i løn og alle blev rige hade råd til hus, bil syntes jeg at det årti slemt