Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Rejsesalg til Thailand sætter rekord

Oprettet af eneber d. 01-10-2010 10:42
#1

det lader til at der kommer mange turister til landet eller rettere sagt til Phuket har selv været der et par gange ikke lige min kop te
Danskerne er i flere år strømmet til Thailand, hvor leveomkostningerne er lave, og flybilletterne dertil efterhånden er blevet meget billige. Også til vinter rejser danskerne gerne til Thailand.

Ifølge Star Tour er efterspørgslen på rejser til Thailand rekordstor, og syv af ti vinterrejser til det varme, asiatiske land er allerede solgt.

Det samme tal lå på fem af ti solgte rejser på samme tidspunkt sidste år.

Flere fly til Phuket
Efterspørgslen har fået Star Tour til at sætte flere fly ind til Phuket i Thailand, så der nu er seks ugentlige afgange hele vinteren.

”Der er tale om en luftbro til danskernes mest populære oversøiske rejsemål, og jeg tror, tendensen fortsætter de kommende år," udtaler Stig Elling, der er salgsdirektør i Star Tour.

Klimaet er det bedste ved Thailand
Og hvorfor er det så netop Thailand, der trækker i danskerne? Ifølge en undersøgelse, som Star Tour har lavet, mener 80 pct. af de rejsende til Thailand, at klimaet er det bedste ved landet, mens 68 pct. synes, at de smukke strande trækker. 67 pct. er begejstrede for den smilende befolkning og gode service.

”Vores spørgeundersøgelse viser også klart, at det er kombinationen af vejret, de meget lave priser, oplevelserne og naturen samt befolkningen, der gør, at danskerne stor-elsker Thailand og kommer tilbage år efter år. Samtidig kan vi se, at 40 pct. har været i Thailand op til 5 gange og 12 pct. op til 10 gange. Det betyder, at Thailand har mange danske stamkunder, og en stor del af dem er tidligere stamkunder fra De Kanariske Øer, hvor nye er kommet til,” forklarer Stig Elling.

http://jp.dk/rejs...terseneste