Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Bedste/Værste Besynderlige ting gæster glemmer på hotellet

Oprettet af pirat d. 13-08-2010 04:46
#1

www.thai-dk.dk/uploads/firb.jpg

Undskyld, hr: De har glemt Deres øgle!


Det sker, at man glemmer shampooen i badet, en skjorte i skabet eller en yndlingskuglepennen på bordet, når man forlader sit hotelværelse.

Men nogle gæster har tjekket mentalt ud længe før, de smækkede døren og har i farten glemt de mest usædvanlige genstande – og dyr. Den engelske avis Telegraph har lavet en liste over nogle af de mest underlige ting, hotelpersonalet har fundet efterfølgende.

1. Træben

Hotelkæderne Travelodge og Swallow Hotels har oplevet, at gæsterne har glemt kunstige ben. Travelodge har på et år fundet 80 kunstige led!

2. Wok

Personalet på Lake Terrace Motel i Virginia, USA, fandt engang en wok på værelsets toiletsæde, som var smeltet. Gæsten havde formentlig tømt toilettet for vand og fyldt kul i. Værsgo og spis!

3. Et lig

Tre dage i træk troede stuepigen, som i øvrigt var 83 år gammel, at gæsten sov, når hun kom for at skifte håndklæder. Først på tredjedagen opdagede hun, at den tavse beboer ikke blot sov, men var død.

4. Bilnøgler

... Ikke blot til en gammel og slidt Fiat Punto. En gæst har såmænd formået at efterlade bilnøglerne til en Porsche 911.


5. Oppusteligt får

På et af hotelkæden Travelodges hoteller i Edinburgh har en gæst efterladt et oppusteligt får.

6. Aske

Travelodge hævder at have fundet en urne med aske i fra en gæsts svigermor.

7. Helikopter

En uheldig og glemsom gæst har efterladt en modelhelikopter.


8. Fodboldbilletter

... Og ikke bare til en ligegyldig bundholdskamp. Det var såmænd billetterne til finalen i den engelske pokalturnering FA Cup.

9. Forlovelsesring

En gæst har bestemt ikke gjort sin udkårne begejstret. Han eller hun glemte nemlig sin diamantbesatte forlovelsesring på Hastings Hotels Slieve Donard Estate and Spa.


10. Røntgenbilleder

På Hotel Tulip Inn i Newcastle tjekkede en gæst ud, men glemte i forbifarten sine røntgenbilleder.


11. Slange

Mon ikke stuepigen, eller hvem der nu først kom ind på hotelværelset, efter gæsten tjekkede ud, fik et chok af de større. Vedkommende havde nemlig ikke fået al bagagen med sig. Tilbage lå en knap to meter lang slange.


12. Læder pisk

Hvad den har været brugt til, vides ikke, men en læderpisk er blevet efterladt i et hotelværelse.

13. Kanin

Et barns kæledyr, nærmere bestemt en kanin, er blevet glemt.


14. Edderkop

Og nu vi er i afdelingen for dyr med blød pels, så er en behåret fyr af racen tarantel også blevet glemt af sin ejer.

kilde læst på http://tgt.dk/ins....ece?t=pol