Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: vores ven Bendt

Oprettet af yindee d. 06-04-2009 14:07
#1

i hvor er jeg glad i dag vores ven er uskyldig :TUP

Politiet afviser anmeldelse mod Bendtsen
06. apr. 2009 13.12 Indland Opdat.: 06. apr. 2009 13.15
Fyns Politi afviste mandag en anmeldelse om bestikkelse mod tidligere erhvervs- og økonomiminister Bendt Bendtsen (K).

Det var den tidligere borgmester i Hørsholm, Uffe Thorndal, der for nogle uger siden meldte Bendt Bendtsen til politiet for bestikkelse.

En politisk sag
Baggrunden var, at Bendt Bendtsen som minister 33 gange deltog i jagt- og golfture som blev betalt af en række store virksomheder.

- Men der er tale om en politisk sag - ikke en straffesag. Derfor hører sagen hjemme på politikernes bord og ikke polities, siger Jan Stick.

Han henviser dermed til grundloven og minister ansvarligheds loven, hvorefter ministre udelukkende står til ansvar over for Folketinget.

Politiet efterforsker dog stadig en sag, hvor Bendt Bendtsen lod sin chauffør hente sit jagtgevær på Fyn:

- Her kan enhver jo se, at der ikke er tale om en politisk sag, siger Jan Stick.

kilde http://www.dr.dk/...125811.htm

,,

Oprettet af yindee d. 09-04-2009 08:37
#2

nå ok helt uskyldig er han jo nok ikke

Bendtsen lod ministeriet betale privat tur i limousine

09. apr. 2009 03.13 Politik Opdat.: 09. apr. 2009 07.39
Bendt Bendtsen bliver nu ramt af endnu en sag om sine dyre kørevaner. En lørdag for fire år siden lod han nemlig ministeriet betale for leje af en limousine til en tur fra en amtsgeneralforsamling på Hotel H.C. Andersen i Odense og til flere private arrangementer, skriver B.T. Turen endte i Køge klokken halv fem om morgenen. Turen kostede 8.800 kroner og inkluderede blandt andet fire ture over Storebæltsbroen.

Regningen er sendt til Økonomi- og Erhvervsministeriet fra Capital Limousine Service.

Sendt videre til partiet
I foråret 2006 opdagede man under årsregnskabet i ministeriet Bendt Bendtsens limousineregning - og viderefakturerede fluks regningen på 8.800 kroner til Det Konservative Folkeparti, viser B.T.'s aktindsigt.

Sagen er den seneste i en perlerække af afsløringer om Bendt Bendtsen, som B.T. har skrevet de seneste uger. Sager som foreløbigt har ført til, at Bendt Bendtsen har erkendt brud på våbenloven og skattesnyd for 27.000 kroner, fordi han har uden at sige det til Skat har lånt biler til private ferier af bilimportøren SMC, der også to gange har leveret Bendt Bendtsen VW Phaeton ministerbil. Samme sag bliver også for tiden undersøgt af Vestegnens Politi.

Samtidig har Folketingets Ombudsmand bedt om at en redegørelse for Bendt Bendtsens 33 jagt- og golfture.

Økonomi- og Erhvervsministeriet kunne i går ikke forklare, hvorfor regningen for limousinekørslen er sendt til Det Konservative Folkeparti, når man ellers uden at sende en regning har ladet Bendt Bendtsen bruge ministerbilen til både bryllupper og jagter.

Heller ikke Bendt Bendtsen vil kommentere sagen, da han er taget til udlandet i påsken.


kilde, http://www.dr.dk/...031003.htm

..