Oprettet af yindee d. 24-06-2010 16:37
#1
Pensionister med bopæl i Danmark
Er du folke- eller førtidspensionist, skal du give besked, hvis du rejser til et land uden for EU, EØS og Schweiz i mere end to måneder. De nye regler gælder fra den 1. juli.
Er du førtidspensionist eller folkepensionist skal du give kommunen en række oplysninger, hvis du til daglig har fast bopæl i Danmark og rejser til lande uden for EU, EØS og Schweiz i mere end to måneder.
Samtidig får kommunerne mulighed for at tjekke dine bankkonti og indhente oplysninger uden først at skulle bede om tilladelse, hvis de tager din pensionssag ud til stikprøvekontrol.
Pensionister med bopæl i et EU-/EØS-land eller Schweiz
Har du fast bopæl i et EU-/EØS-land eller i Schweiz, er du også omfattet af meddelelsespligten. Du skal derfor give Pensionsstyrelsen besked, hvis du er folke- eller førtidspensionist og rejser til et andet land uden for EU, EØS eller Schweiz i mere end to måneder.
Hvor finder du mere information?
Borger.dk om Pensionister på udlandsrejse (nyt vindue)
https://www.borge...4f185e51b1
Beskæftigelsesministeriet om Information om den nye lov om meddelelsespligt og øget kontrol (nyt vindue)
http://www.bm.dk/...%20EU.aspx
Redigeret af yindee d. 24-06-2010 16:41