Oprettet af XP d. 08-06-2010 02:09
#1
pas på hvor du går og hvad du laver de er ude efter dine penge
Nogle mennesker er særdeles idérige og durkdrevne, når det drejer sig om at snyde. I en by som Århus er der altid mere eller mindre synligt gang i en eller anden form for plattenslageri.
Den forgangne vinters vedvarende kulde lagde en dæmper på det værste uvæsen i gadebilledet, men så snart solen får magt, er det efterhånden helt sikkert, at plattenslagerne myldrer frem fra deres vinterhi.
Plattenslageriet har mange udtryksformer, og det gælder om at være vågen, hvis man vil undgå at blive offer. At man smider en krone i violinkassen til en gademusikant er isoleret set uskyldigt, om end det er med til at befordre endnu mere kattejammermusik.
Knap så uskyldige er de mennesker, der direkte tigger. Sagt meget direkte, så er der ingen i Danmark, der har behov for at tigge. Derfor er man ikke specielt hårdhjertet, hvis man ignorerer tiggerne, der tilmed ofte er organiseret af bagmænd.
I det hele taget handler det om ikke at være naiv eller tossegod. Er man det, er risikoen for at blive snydt overhængende. De handlendes interesseorganisation, Århus Cityforening, plejer at være grumme træt af de mange plattenslagere i gadebillede lige fra tiggerne til de anmassende unge mennesker, der giver den som hververe for forskellige påstået godgørende foretagender.
Dette sammenrend generer ganske enkelt de almindelige mennesker, der er ude for at handle eller bare på bytur. De handlende har naturligvis en pekuniær interesse i, at gadebilledet er så indbydende som muligt, men den interesse er helt legal. Alle andre har en interesse i, at der nok er liv i gadebilledet, men ikke i en sådan grad, at det føles generende, og det gør betleri i alle afskygninger.
Udover at holde på hat, stok og briller står man sig bedst ved meget kontant at afvise og ignorere plattenslagerne. Næsten rituelt diskuteres det hvert år i forsommeren, om der er for få politibetjente i gadebilledet bl.a. ud fra den antagelse, at synligt politi lægger en dæmper på det værste uvæsen.
Byens handlende ser gerne mere synligt politi i gadebilledet, men politiet svarer med det magiske ord: prioritering. Selvfølgelig skal politiet prioritere, det skal alle og enhver, men når der er højsæson for plattenslageri, er det nærliggende, at politiet går til biddet og stresser og presser flest muligt ud af byen og kommunen.
Endnu værre er de enkeltpersoner eller bander, der f.eks. på rastepladser og benzinstationer mere eller mindre truende søger at tilsvindle sig andre folks værdier, hvad enten det drejer sig om værdigenstande, rede penge eller koden til betalingskortet. Også her handler det om ikke at være naiv og uden videre lade sig fuppe. Men det handler naturligvis også om ikke at sætte sit eget liv og helbred på spil; i stedet skal man prompte tilkalde politiet.
Kun ved politiets hjælp og udvisning af behørig civilcourage kan man holde uvæsenet i ave. At komme det til livs opnår man formentlig aldrig.
læst på
http://jp.dk/indl...089769.ece