Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Brødebetynget tyv returnerer pung efter 40 år

Oprettet af yindee d. 14-03-2010 00:47
#1

Politiet i Vansbro i det centrale Sverige modtog en overraskelse med posten fredag morgen.

I pakken lå en pung og et brødebetynget brev fra en mand, som dog ikke afslører sin identitet.

Han skriver derimod, at han i det skæbnesvangre øjeblik i de tidlige 1970'ere både var flad som en fregne og plørefuld.

Siden har han ofte tænkt på episoden og pungen, som indeholdt en 50 krone-seddel.

»Jeg har bittert fortrudt, hvad jeg gjorde, men problemet var, at jeg ikke kunne huske, hvor jeg havde gjort af den (pungen)«, skriver manden ifølge politiet i brevet.

Betalte udbyttet 20 gange tilbage
Men for nylig dukkede pungen så op fra gemmerne ved et tilfælde, og manden besluttede, at det var på tide at få renset sin samvittighed.

I den returnerede pung ligger ifølge politiet i Vansbro stadig ejerens kørekort, men 50 krone-sedlen er blevet skiftet ud med en 1.000 krone-seddel for at kompensere lidt for tabet.

»Det er helt utroligt. Jeg har aldrig oplevet noget lignende«, siger chefen for politiet i Vansbro, Lars Johansson, til den svenske avis 'Dala Demokraten'.

LÆS OGSÅHistorien på Dala Demokraten (Eksternt link) http://www.dalade...id/111599/

Betjentene på stationen gik derfor også straks i gang med at finde frem til pungens retmæssige ejermand.

Men ak.

»Han er desværre død, men vi vil i stedet give pungen og pengene videre til slægtninge«, siger Lars Johansson.

kilde http://politiken....923630.ece

Redigeret af yindee d. 14-03-2010 00:48