Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Kriminelle faranger

Oprettet af thai d. 05-06-2024 08:29
#68

12 års fængsel for drab på thailandsk kvinde

Den 27-årige Frederik Petersen er blevet idømt 12 års fængsel for at have dræbt en 57-årig thailandsk kvinde på en massageklinik. Det var kvinden selv, der lukkede sin drabsmand ind.

Da en bekendt til en 57-årig thailandsk kvinde den 21. juni sidste år ankom til hendes massageklinik på Alderlers Alle i Fårevejle, var det et uhyggeligt syn, der var i vente.

På adressen lå den 57-årig kvinde nemlig dræbt, og det blev startskuddet til en større eftersøgning og politiaktion, der tirsdag er kulmineret med en drabsdom ved Retten i Holbæk til den nu 27-årige Frederik Petersen.

Ifølge dommen ankom han tidligt om morgenen den 21. juni til massageklinikken, efter han havde været til en fest i området.

Her åbnede den 57-årig kvinde døren for ham og lukkede ham ind, men det resulterede senere på morgenen i et drab, hvor kvinden blev kvalt.

I retten har Frederik Petersen nægtet sig skyldig. Han erkender at have placeret sine hænder på kvindens hals, men siger, at han på grund af hans indtag af stoffer den morgen ikke kan huske, hvad der er foregået.

Den 27-årige mand er bosat i Nykøbing, men blev anholdt to dage efter drabet efter at være blevet efterlyst offentligt på en adresse på Amager.

Frederik Petersen valgte at modtage dommen på 12 års fængsel.

»Læs nærmere her: Sjællandske Nyheder

Redigeret af thai d. 05-06-2024 08:31