Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Børne opdragelse

Oprettet af Bent d. 31-03-2010 12:53
#53

(1) At thailandske skoleelever har en lav IQ er ikke noget, jeg har opfundet. Oplysningerne herom kommer fra de thailandske Department of Health, Department of Mental Health og Ministry of Education. Dem, der kan engelsk, kan læse om det her: http://en.wikiped...#Education

(2) Maria Montessori (1870-1952) er velkendt af enhver, der interesserer sig for pædagogik. Jeg tror på hendes teorier om undervisning baseret på elevens ene aktiviteter og interesser, fordi hun grundigt beviste deres brugbarhed, mens hun var leder af et skoledistrikt i Roms fattige område, som man anså det for håbløst at undervise i. Hvis man ikke kan engelsk, kan man læse følgende om hende i Den Store Danske:
”Maria Montessori, 1870-1952, italiensk læge og pædagog. Maria Montessori udviklede et system af læremidler for mentalt handicappede børn, som siden viste sig at være velegnet også til alle andre børn. Hendes syn på opdragelse og undervisning var naturvidenskabeligt funderet, og hun fremhævede betydningen af børns selvvirksomhed og selvstændighed. Mens børnehavens stifter, Friedrich Fröbel, i 1800-t. havde sat lærerformidlet leg og fantasi i højsædet, skabte Maria Montessori nybrud i småbørnsopdragelsen ved at lade børnene opøve sanser og selvkontrol uden lærerindgriben. De veltilrettelagte omgivelser og frihed til at bruge dem blev et princip, som vandt stor international anerkendelse.

Ved slutningen af 1900-t. er Maria Montessoris systematik stadig til faglig inspiration i børnepædagogikken både internationalt og i Danmark. En betydelig samling af Montessorimaterialer findes på Montessoricentret på Københavns Pædagogseminarium.”

Jeg ved ikke, hvordan Maria Montessori egentlig bar sig ad. Hun må ikke have været helt almindelig. For at finde ud af det, må man vel studere hendes skrifter.


Mvh
Bent Jensen