Det viste sig, at han var blevet stukket af en myg, som havde overført den sjældne sygdom japansk hjernebetændelse til ham.
Den australske mand døde efter få dage på hospitalet, fordi infektionen havde udviklet sig til den livstruende hjernebetændelse.
Sygdomstilfældet er ifølge ABC News det 10. i Australien siden 2001.
Før rejsen Her er de vigtigste vaccinationer
Omkring 50.000 personer rammes hvert år af sygdommen, hvor cirka 10.000 personer efterfølgende dør.
Danske Lægers Vaccinations Service oplyser på dets hjemmeside, at personer, der opholder sig i Thailand i mere end en måned bl.a. bør vaccinere sig mod netop japansk hjernebetændelse fem til seks uger inden afrejse.
Ifølge Statens Serum Institut (SSI) er det blot 1 ud af 100 smittede personer, der udvikler symptomerne på japansk hjernebetændelse: feber, hovedpine, kvalme, opkastninger, påvirket bevidsthed og evt. kramper.
Sygdommen findes kun i Asien, især i Indien, Sydøstasien og Kina, skriver SSI på dets hjemmeside og det oplyses desuden, at det sjældent er rejsende, der bliver ramt af sygdommen.