Angrebene mod thailandske lærere er ikke tilfældige. Separatisterne i Sydthailand målretter deres angreb specifikt mod blandt andet skolelærere, fordi de anser dem for at være repræsentanter for Thailand:
- Det er målrettet vold, ikke vilkårlige angreb. De angriber lærerne på folkeskolerne, fordi uddannelsessystemet i Thailand er meget centreret omkring thailandske værdier. De er indrettet til at socialisere folk til at sympatisere med thailandske, nationalistiske idealer, forklarer dr. Srisompob Jitpiromsri, der er direktør for den lokale organisation Deep South Watch.
Der dør i gennemsnit et menneske dagligt en af Asiens blodigste konflikter: Kampen mellem den thailandske stat og væbnede separatistgrupper.
LÆS OGSÅ Thailand: Ophæver nødret og giver militæret mere magt
Separatisterne, der kæmper for en selvstændig stat i sydspidsen af Thailand, bruger bomber, skyderier og brandstifteri i de hyppige angreb, der de sidste 11 år har kostet over 6000 mennesker livet.
Ifølge tal fra Human Rights Watch har konflikten de sidste ti år kostet 171 lærere livet, og over 300 skoler er enten blevet brændt ned eller bombet i regionen.
Hovedparten af befolkningen i området er muslimske, og har deres eget sprog og egne skikke. Men i skolerne bliver der undervist på thailandsk, og det opfatter separatisterne som en provokation.
- Det er de thailandske, buddhistiske lærere, der er mål for angrebene, siger dr. Jitpriromsri.Angrebene på lærerne toppede i 2012, fortæller han. For at stoppe volden, ansatte de statslige skoler flere muslimske lærere. Det er godt med færre angreb, men det viser, at volden giver resultater, mener Jitpriromsri:
- Når de brænder skoler ned og skyder lærere, så bliver den centrale administration opmærksom på deres krav og løser problemet, siger han
Den thailandske regering har for nyligt inviteret til endnu en runde fredsforhandlinger som et forsøg på at stoppe de stadig hyppige, voldelige angreb og finde en løsning på problemet.
Separatistleder Kasturi Mahkota, der gennem to årtier har besat skiftende poster i den historisk stærke gruppe, PULO, sidder i dag i eksil i Sverige. Han er ikke glad for angrebene mod lærerne.- Det tager jeg afstand fra. Det er ikke en del af den internationale humanitære lovgivning, siger han med reference til Geneve-konventionen, der regulerer stridende parters adfærd i væbnede konflikter.
Til gengæld mener han, at PULO og de andre separatistgrupper er i krig med staten Thailand - og derfor er angreb på soldater, politi eller andet militært personale i orden.
- Det er normalt. Når der er en konflikt, så sker det. Det bliver ved, indtil der er fundet en løsning, siger han.
Selvom Kasturi Mahkota har været igennem adskillige fredsforhandlinger, så håber han på, at der denne gang kan findes en løsning. Men det har ikke noget med Thailands nye, militære regering at gøre.
- Der har gennem årene været forhandlinger mellem PULO og ni forskellige premierministre. Det er ikke vigtigt hvilken regering, det er. Thailænderne er vores fjende, uanset, hvilken regering, de har. De er altid vores fjende, siger han.