Turister kvæstet i Thailand: Dårlige skinner fik tog til at vælte
Skrevet af ADM d. 18/07/2013 01:54:47

Udvidet nyhedstekst


Beskadigede skinner får skylden for en dramatisk togafsporing i Thailand, hvor natekspressen fra Bangkok til Chiang Mai afsporede og flere vogne væltede om på siden. 30 af passagerer kom til skade, fire af den blev alvorlig kvæstet.

Blandt de 23 navngivne kvæstede var fire australiere, fem franskmænd, to spaniere, en japaner, en belgier, en polak, en kineser, en amerikaner, en chilener og en kvinde fra New Zealand. Fem af de kvæstede - en australier, en japaner og en franskmand - var onsdag eftermiddag stadig indlagt på hospitaler i området.

Toget, Nakhon Ping-ekspressen, er populært blandt turister, der vil rejse til Chiang Mai i det nordlige Thailand. Ulykken skete klokken 03:45 natten til onsdag, lokal tid, da toget havde kørt 540 kilometer fra Bangkok. Syv af togets ti vogne - fem 2. klasse liggevogne, en 1. klasse sovevogn og en spisevogn kørt af sporet og flere vogne væltede. På det tidspunkt sov de fleste passagerer.

Ulykken var den 7. på strækningen fra den thailandske hovedstad til Chiang Mai på bare fire måneder.

Ifølge en talsmand for de statslige thailandske jernbaner har en foreløbig undersøgelse vist, at ulykken skete i et sving, hvor dårlige skinner betyder, at togene normalt skal køre med nedsat hastighed. Hastighedsbegrænsningen i det bakkede terræn er 45 km/t og det forulykkede tog kørte med 40 km/t.

Der er indsat busser på den berørte strækning, mens skaderne på sporet efter afsporingen udbedres.

 

kilde BT