Antal indlæg: 3349 Tilmeldt: 03.07.09 Status: Offline
Ruth Eleonora Jørgensen er død i en alder af 85 år
Ruth Eleonora Jørgensen var født i Helligsø i Thy, men fik ganske usædvanlig amtets eneste plads som jordemoderelev på Rigshospitalet i København.
Den unge thybo flyttede derfor til hovedstaden, hvor hun fik sin uddannelse.
Det var også i København, hun i 1956 blev præsenteret for sin kommende mand, missionær Peder Jørgensen. Han var på højskole og blev af en kammerat inviteret med til at tage på besøg hos hans veninde fra Thy. Og det var allerede ved første møde, noget der klikkede mellem de to unge mennesker. De blev gift, og sammen rejse de til Thailand som missionærpar.
Men Ruth var en flittig sjæl, der ikke havde tænkt at sidde tilbage og lave ingenting. Hun besluttede sig derfor at lære både at tale, skrive og læse thai, så hun kunne få autorisation til at virke som jordemoder i landet.
Og således blev det. Ruth havde mange historier om sit virke som jordemor og har også skrevet en bog om sine oplevelser.
Sammen med sin mand deltog hun aktivt i at gøre livet bedre for den fattige befolkning i Nordthailand. Blandt andet uddannelsesmuligheder, hvor de etablerede et skolehjem, der blev hjem for 40 børn i helt op til seks år, mens de gjorde deres skole færdig.
Ruth Eleonora Jørgensen efterlader sig sin mand Peder Jørgensen og deres tre børn, seks børnebørn og et oldebarn.